Hvis du er dansker, og bor i Danmark, så er du højest sandsynligt kunde hos et eller flere forsikringsselskaber. Har du en bil eller andre køretøjer er det nemlig lovpligtigt. Det samme gælder dyreejere. Men hvor ofte tænker du over hvad du betaler for dine forsikringer? Lad mig gætte. Du tænker over det hver gang det er tid til at betale den årlige regning for dine forsikringer, og når det er gjort glemmer du hurtigt alt om det igen.
Sådan burde det ikke være! Du kan nemlig spare mange penge hvis du danner et overblik over dine aktuelle forsikringspriser og derefter ringer op til et par forskellige forsikringsselskaber. Du skal bare fortælle dem hvordan det hele hænger sammen, nemlig at du har de og de forsikringer, og vil høre om de kan give dig en bedre pris, hvis du skifter over til dem.
Få en pris fra minimum et par forskellige selskaber. Hvis du får en god pris, kan du altid også ringe til dit nuværende forsikringsselskab og høre om de kan matche konkurrenternes priser.
Hvis du gør det til en vane at afsætte en time til dette om året, vil du med garanti kunne spare mange tusinde kroner i årenes løb. Og dem kan du jo bruge på andre ting.
Jeg håber du vil overveje at gøre brug af dette tip. Jeg har selv gjort dette de sidste mange år, og jeg ender næsten med at spare penge hvert eneste år.