Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
31. maj 2005 - 17:07
Så skete det igen. Denne gang på en meget, meget tydelig måde. En flok hætteklædte mænd strømmede ind på rigshospitalet, og fjernede en varetægtsfængslet mand der var under overvågning. Der er tale om dørmanden fra week-endens drabsdrama på Nørrebro.
Det er efter min bedste opfattelse rystende. Ren rammala. Der er ikke nogen som helst sociale forklaringer på denne adfærd. Det påstår et flertal, anført af Ritt, ellers flittigt om integrationspolitikken. Det her er meget enkelt. Stammen passer på sine. Og så sætter man sig ud over samfundets love og regler. For det er jo familiens ære og værdighed, det hænger på.
Jeg er om nogen eksponent for en liberal politik. Jeg mener, folk skal være velkommen, når de forsøger sig selv, ikke ligger samfundet til last, og overholder love og regler. Så må de for min skyld have den religion, de vil. Men det, der foregår i øjeblikket, er helt galt. Og vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd. Der skal sættes langt mere konsekvent ind. Og så skal man turde tale om problemerne. Og undersøge dem. For mig var det en øjenåbner, da socialdemokratiets borgmesterkandidat Jacob Hovgaard nægtede at medvirke til at undersøge kommunens skolebørn og deres oplevelser med kriminalitet. Det ved vi nemlig er et problem i Valby og Kongens Enghave. 1/3 af ungerne der udsættes for kriminelle forhold - anført af indvandrerbander.
Så bliver skolebørn overfaldet på vej til skole. Så er det kaoterne. Dernæst drabsdrama på Nørrebro. Hvad mon der sker i næste week-end... Alt mens det politiske flertal blot står og kigger ud i luften, og håber vi alle bliver gode venner. Det er simpelthen rablende naivt.
Det er en udvikling, der kaster kraftige skygger over den ellers positive vækst, der er i København. Og der skal gøres noget. Den mulighed får vælgerne så den 15. november.
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
25. maj 2005 - 21:51
hyggeligt aftenmøde om havnen nede på skuden Mina. Der var alle hånde repræsentanter for brugere af havnen mødt op. Og vi fik en god snak om, hvad fremtiden vil bringe. De føler sig klemt i den stigende kommercielle udnyttelse af havnen. jeg forstår dem på den ene side godt. På den anden side må vi alle lære at leve med, at havnen er en forretning, særlig siden højesteretsdommen der fastslog, at staten ejer havnen. Jeg vil nu prøve at tage tingene med, de har lovet mig at sende de spørgsmål de i øvrigt har.
Ellers var der spørgetid i dag i folketinget, hvor Karen Hæk spurgte ind til mit narkoforslag. Løkke svarede rigtig behændigt. Og jeg fik, noget atypisk, stillet et spørgsmål til ham, der egentlig var rettet mod hende. Det grinede vi meget af - det er vist ikke så ofte, at partifæller stiller hinanden spørgsmål!
Var også på SOL-debat - og der var rigtig mange spørgsmål. Om alt fra narko til parkering til medier. God eftermiddag. Men travl.
Fik heldigvis leget med Theodore inden han skulle i seng. Og så ud til aftenmøde. En vidunderlig smuk aften på Christianshavn. Ikke fordi vejret var noget særligt - men smukt. Simpelthen.
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
24. maj 2005 - 14:13
Så kom der en aftale om parkering i København. 4000 nye pladser i konstruktion i brokvarterne. Det har været et godt forløb. Vi har forhandlet med SF, De radikale og Socialdemokratene - og alle partier på rådhuset på nær Ø har valgt at tiltræde aftalen.
Det er ærlig talt rart at være med i et forlig igen. Engberg har helt udogmatisk afbrudt sin forgængers behov for at holde os ude, og vi har fået løst nogle problemer sammen. Faktisk det flotteste man kan i et folkestyre.
Er alting godt? Nej. Priserne stiger også for parkering som sådan. Beboerne fritages i deres boligområde, men selvfølgeligt rammes al trafik af en parkometerstigning. Og det er så prisen. Men det må vi leve med.
Jeg ser, at SF nu vil prøve at vaccinere børn mod hepatitis B, og vil bruge penge, der ikke er fundet endnu, til at gøre ekstra rent på Vesterbro. Det er ren lappeløsning på venstrefløjens narkopolitik, der har spillet ren fallit. Nu skal små børn altså stikkes med en temmelig voldsom vaccinen, som samtidig ikke virker hverken overfor HIV eller Hepatitis C. Samtidig deltager partiet i budgetforlig med S, C og B, der beskærer renholdelsen af byen. Men pludseligt skal man så gøre ekstra rent her. Inden for det beskårne budget. Det hænger simpelthen ikke sammen. Men bevares. Vi støtter det gerne. Og en tillægsbevilling til...
Man vil ikke gribe om nældens rod. Og derfor vil problemerne kun blive værre. Som SFs egen borgmester opgivende måtte konstatere her til morgen i radioen.
Ellers er alting i god gænge. Mange positive reaktioner på gaden. Og spændende tider foran os.
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
14. maj 2005 - 13:37
Så blev det pinse! Helligåndens besøg hos apostlene fejres. Og de talte i tunger...
Men sent fredag eftermidag puttede justitsministeren godt nok skår i mine ferieforventinger, da hun udsendte sin afgørelse om miljøzoner. Nej blev det så - efter års ventetid. Helt ubegribeligt. Og så lige efter, trafikministeren har godkendt at kæmpestore lastbiler kan køre rundt i Danmark. Dels er de livsfarlige, dels kan vi nu ikke engang stille krav om partikelfiltre, der også virker dræbende.
Det er godt nok mærkværdigt. Jeg synes, det er synd og skam. Men jeg vil rejse sagen i folketingsgruppen - her er der i hvert fald en evident fordel ved at sidde begge steder. Lad os se, om gruppeformanden har plads, ellers må han bare finde tid til det, når det passer. Hvad mon de konservative i København tænker; deres ministre tillader kæmpe lastbiler og forhindrer miljøzoner, samtidig med at det lokalt er en hjertesag... Nå, lad os se.
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
9. maj 2005 - 21:57
Stakkels Vesterbro. Jeg får det ene brev efter det andet fra fortvivlede børneforældre, der møder en hverdag med kanyler og trusler. Som Nina Holten Lassen skrev i en mail til hele Borgerrepræsentationen i dag:
"Vi har fortalt vores børn at narkomanerne faktisk bare er syge mennesker der har brug for hjælp, samtidig med at vi har instrueret dem i omgangen med deres efterladenskaber i form af brugte kanyler og sprøjter, blodige vattotter og servietter etc.
Vi har gjort os umage med at være venlige, men bestemte når vi har bedt narkomanerne fortrække fra vores opgange, gårdrum, legepladser, cykelkældre og barnevognsrum, af hensyn til vores børn.
I de seneste år er problemerne eskaleret, mængderne af brugte kanyler og hvad dertil hører er voksende.
Narkomanerne er oftere meget aggressive og truende også overfor for børnene. Vi må samtidig erkende at den venlige tone ikke længere har nogen effekt, det mindste man risikerer er at blive udskreget som intolerant. Den nye stil fra narkomanernes side er primært at være forlodsaggresive, dvs at starte med at råbe af mig og mine børn hvad fanden vi laver her; altså i vores egen kælder/gård/opgang."
og videre:
"Man kan sige at det var et spørgsmål om tid hvornår vi ville have et uheld med en kanyle.
Det havde vi i mandags. Selvom alt var set igennem, var der alligevel en der havde gemt sig. Sådan en lille dims er lige sagen for en to-årigs trang til at øve finmotorikken – skille ad og samle – skille ad og samle. Det tager ikke mange sekunder, og det er ikke muligt at differenciere de andre småknubs og skrammer fra en rift eller et prik fra en kanyle. Og så behøver man ikke engang at stikke sig for at blive smittet med fx Hepatitis, der kræves blot en smule blod ned i neglerod eller lille rift. Det vidste jeg ikke før jeg sad det meste af aftenen på Hvidovre Hospitals Børnemodtagelse. Nu er han startet i et 1-årigt vaccinationsprogram mod hepatitis B, han har fået taget den første runde blodprøver, bare kontrol, det varer nemlig 3 måneder før man kan se i nye blodprøver om han skulle være så uheldig at være blevet smittet med HIV eller Hepatitis C. Og vi ved godt at sandsynligheden er meget lille.
Hans held er at han er så lille at han snart har glemt aftenens strabadser og ikke ved hvad det næste år også skal indeholde – ikke mindst af alt for spændende ventetid."
Når man læser de linjer bliver man dybt berørt. Og når man samtidig tænker på de syge, afhængige mennesker, bliver man ked af det. Jeg undrer mig over, at mine planer om at gøre noget ved disse forhold bliver mødt med påstanden om, at det er absurd. I 2004 døde knapt 250 narkomaner af den førte narkopolitik. I 2005 er Vesterbro og Vesterbros børn besat af i stigende grad voldelige, syge mennesker. Hvornår tager vi dog skeen i den anden hånd?! Måske man skal have børn for at forstå, hvor forfærdeligt det her er. Tænk hvis den lille dreng var din... Eller den store syge... En gang imellem føler jeg, at dansk politik er forfærdende nyttesløs.
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
7. maj 2005 - 19:47
Kommunens socialoverlæge Peter Ege, bosiddende i Gentofte, er imod, at vi gør andet end det vi plejer i forhold til de voldelige psykotiske narkomaner (kaoter) på Vesterbro. Han kalder mit forslag om at forsøge sig med valget mellem fængsel eller (tvangs)afvænning for ”dumt”, og sammenligner narkomaner med fede og rygere. Spørgsmålet stilles retorisk: Skal de så også i fængsel?
Jeg kan godt forstå, man stejler ved mit forslag, hvis man som weekendavisen skrev 26. marts i fjor er ansvarlig for landets største koncentration af narkomaner – og har været med alle de 30 år, hvor problemet er vokset fra 0 til 25.000 narkomaner. Og det er og har Peter Ege.
Jeg kan også godt forstå, hvis man som almindelig samfundsborger stejler. For det er ikke i tråd med vores åbne og liberale traditioner at stille folk over for så besværlige valg.
Men mit forslag skal jo netop ses i lyset af, at intet har hjulpet indtil nu. Og at vi nu ser en farlig og voldelig udvikling, hvor det eneste bud, den københavnske socialoverlæge har, er mere af det samme. Det han har gjort i 30 år. Resultatet af den indsats er objektivt, at antallet af narkomaner er eksploderet. Og hvem har det været godt for? Narkomanerne? Næh. Borgerne? Næh – de har levet med det. Indbruddene. Faren for at børnene stikker sig på kanylen. Og nu kommer der tilmed stærkt voldelige personer til. En helt ny udvikling. De såkaldte kaoter, der er en særlig voldelig og psykotisk gruppe yngre narkomaner med indvandrerbaggrund, skaber for tiden skræk og rædsel på Vesterbro. Og den type vil der – hvis vi intet gør – komme mange, mange flere af over de næste 10 år. Det er ikke noget jeg finder på. Statistikken viser, at i denne periode vil antallet af yngre indvandrere i København mere end tredobles.
I Jyllands-Posten den 19. februar i fjor giver Peter Ege et svar på endnu et problem, rejst i forbindelse med narkoen, som har været og er symptomatisk for den københavnske indsats: ”Det er en uheldig situation. Vi kan ikke gøre andet end at fortsætte det opsøgende arbejde…”Avisen konstaterer, at Peter Ege (…heller ikke…) ser nogen umiddelbar løsningsmodel. Og sådan kan man finde citat på citat, der i virkeligheden viser, at den øvede indsats er god nok, og intet kan blive bedre eller anderledes. Andet end endnu mere af det samme. Eller dog – Ege mener, vi skal liberalisere. Som han sagde til weekend avisen 26. marts 2004: ”Illegale stoffer er kommet for at blive. Vi må lære at leve med dem”…
Det er for så vidt sigende, at et forslag om en særlig indsats som den jeg foreslår, af Peter Ege bliver til, at narkomani er en sygdom på linje med fedme og rygning. ”Sku vi så også spærre dem inde…” Næh. Hvorfor dog det? Ingen af disse grupper er voldelige på grund af deres (mis)brug. Ingen af disse grupper efterlade ting på gaderne, der truer børns liv og helbred. Ingen af disse grupper begår indbrud – hvorimod narkomaner ifølge Københavns Politi står for i hvert fald 25 % af de indbrud der begås i Københavns Kommune. Ingen af disse grupper er så elendige, som nogle af disse stakkels forhutlede personer, Peter Ege har det bedst med lade være i fred og dermed i realiteten efterlade på gaden.
For mig er sagen langt enklere, og i virkeligheden moralsk. Vi har opgivet – og den ansvarlige overlæges citater tjener til glimrende illustration heraf. Det kan vi ikke være bekendt. Narkomaner er grundlæggende syge mennesker, der skal hjælpes ud af et misbrug. Det gør man ikke med mere af det samme. Det gør man med kærlighedens stærke arm, der løfter dem op, der ikke selv er i stand til at tage vare på sig selv. Og da slet ikke ved en politik, der vel bedst kan sammenlignes med at stikke en alkoholiker en flaske whisky, for så har man da fred så længe…
Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in
/home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line
218
5. maj 2005 - 11:48
Kaotere. Et for mig nyt og indtil nu fuldstændig ukendt ord. Det er et ord, der betegner den større flok af unge arabere, der her og nu skaber kaos på Vesterbro. De er voldelige narkomaner. Psykotiske og farlige. Igen får man kuldegysninger ved at tænke på, at over de næste 10 år vil andelen af yngre indvandrere tredobles.
Som sædvanligt står de sociale myndigheder magtesløse. Her er virkelig en kulturkløft mellem den traditionelle venstreorienterede - sociale - måde at møde folk med problemer på i København, og en virkelighed, hvor byens borgere mødes med rå og umiskendelig vold og had. Man kan læse i avisen at to gadeplanmedarbejdere nu skal søge kontakt til gruppen i løbet af det næste år.
Men spørgsmålet er jo meget enkelt: Hvorfor skal vi udvise den form for langmodighed, overfor en voldelig gruppe, der tilmed skal regnes som gæster her i landet? Det er mig komplet uforståeligt.
Denne udvikling accentuerer behovet for en helt anderledes kontant narkotikapolitik. Venstre gamle forslag om, at det i sig selv skal være ulovligt at være narkoman, og at vedkommende skal vælge mellem fængselsstraf eller tvangsafvænning, er i realiteten den eneste løsning i forhold til de berørte borgere. Det er ikke rimeligt, at Vesterbro og Vesterbros børn skal udsættes for de her kriminelle typer. Men uden tvivl er det først noget vi kan kigge på, såfremt det nuværende flertal af S, SF og Ø forsvinder ved det kommende komunnevalg.
Kommentér på denne post (0)
Frem til Juni 2005
Tilbage til April 2005