Søren Pind

Det har været hårdt. Men egentlig ikke så hårdt som ventet. Jeg har fået det til at hænge sammen. Mere end nogen havde ventet. Også mere end jeg selv havde...

Det betyder ikke, at halvåret siden valget er noget, jeg har lyst til at gentage alt for mange gange. Forhåbentlig lykkes det til november at blive overborgmester i København... Der har vi igen set en socialdemokrat med fingrene nede i klejnekassen. Denne gang er miljøborgmesteren blevet erklæret for inhabil, fordi hun medvirkede til at ansætte sin elsker. Tja... Og den eneste konsekvens er indtil videre, at ansættelsen skal gå om. Ritt er i hvert fald ikke den rette til at sætte de ting på plads:-) Sådan noget har hun jo leveret så rigeligt.

I næste uge skal jeg så samle op på Rådhuset. Tale med Cecillie frøkjær  tirsdag morgen om det billede, der betyder mest for mig. Ud med Klaus B og Martin Geertsen fredag. Og forberede ferien i Tanay, Schweitz - bogskriveriet om Reagan og senere med Lise Nørgaard og Lars Vestergaard til Heselet for også at gøre den bog færdig. Og så ellers famliens skød. Herligt!!

Det er deprimerende at betragte den offentlige debat og den offentlige kultur. Se nu mordforsøget på min gode veninde, Rikke Hvilshøj - nogen synes, at det er for meget med en strafferamme på livsvarigt. Jeg begriber det ikke. Der er tale om et attentat på en folkevalgt, der tilmed er minister, og hvor formålet har været at få en lovlig valgt regering til at ændre politik. Og der er tale om et angreb på en familie med to små børn, hvis liv direkte blev bragt i spil. Hensigten var klar. Det er værre end det, man i strafferetten kalder "dolus eventualis". Altså dette, at man tager risikoen med. Her var der bevidst hensigt om at skade. Det må afspejle sig i den kommende dom.

Berlingske kunne fortælle, hvordan højrefløjen konsekvent dæmoniseres. Udtrykket liberal bliver i tre gange så mange tilfælde knyttet til begreber som "ultra" eller "super". Og det, der sker i denne proces, er naturligvis en umenneskeliggørelse af personen bag ved. Så behøver man jo ikke forholde sig til budskabet bag ved. For manden er jo ekstremist. Alt mens vitterligt ekstreme holdninger fra venstrefløjen altså i vidt omfang lades uberørt.

Som Pittelkow skriver i dag i JP er det derfor ikke tilfældigt at reventer talt alle attentater og voldelige angreb på politikere udspringer fra venstrefløjsmiljøer. Disse angreb legitimeres i den offentlige debat. Af de selvsamme skribenter og journalister, som burde sætte en særlig ære i at hylde den åbne og frie debat.

Jeg har tidligere foreslået, at man på linje med adskillige fornemme amerikanske medier,  burde bede journalisterne i langt højere grad adskille deres artikler fra analyser. Altså en sober fremstilling af, hvad man rent faktisk siger - og ved siden af kan journalisten så lave sin egen fortolkning. Det sker desværre alt for sjældent.

Ikke et sted er artiklerne i Berlingske blevet viderebragt. Det er ellers nok værd at tale om. At de liberale medier selv viderebringer, og dermed moralsk underbygger, angreb på (fortrinsvis) borgerlige politikere. Fordi man ved vold vil ændre samfundet. Der er vitterligt brug for et tidehverv i dansk politik.

I midten af ugen afholdt jeg et møde med mine brand- og redningsfolk. Efter i nogen tid at have hørt stigende grad af snak om overfald, besluttede jeg mig til at høre en udvalgt flok. Det var rystende...

Det viser sig, at det i stigende grad begås vold, udøves chikane, udstedes trusler - ja i det hele taget er tilstandene ved at blive fuldstændigt bragt ud af kontrol. Tilmed sker der mordforsøg. En brandmand har sagt sit job op og er gået på førtidspension på grund af disse forhold. Og i dag forsinkes ambulancerne ofte, fordi de skal tage hensyn til hvor de skal køre hen. Skal politiet med, venter man...

Det er simpelthen ikke godt nok. Det er på enhver måde afskyvækkende. Vi taler om mennesker, der sætter liv og lemmer på spil for alle andre. Jeg har overværet en mindehøjtidelighed for en kollega, der døde i tjeneste. Det er ikke rart. At se sådanne mennesker truet og chikaneret er fuldstændig utilladeligt.

Nogle kan særligt fortælle, at de trues i forbindelse med retssager, hvor de vidner. De nægtes navneforbud. Efterfølgende har der fundet chikane sted. Noget må gøres.

Jeg agter derfor at gå til statsministeren, for at sikre, at sådanne vidneafhøringer ikke koster de pågældende noget. Det kan ikke være rigtigt i et retssamfund, at folk, der redder liv, skal behandles på denne måde.

På to forskellige grundlovsarrangmenter i dag var folk chokerede over min beretning. Men det er åbenbart den ny virkelighed i København. Den, Ritt mener er socialt betinget. Men nu gik damen jo også af som udlændingeordfører, fordi hun syntes Nyrups linje var for hård(!). I dag står vi med resultaterne. Der skal helt andre holdninger og metoder til.