Her kan du finde min blog, se billeder og tilmelde dig mit nyhedsbrev
Spise, skrive, spise, skrive - sove. Og så igen... En uge alene i de schweiziske alper med fuldt program. Bogen til Gyldendal om Reagan og 80erne. Jeg er kommet et rigtig godt stykke - faktisk færdig. Dejligt.
Men endnu dejligere var det, da Theodore og Marie-Louise kom ned ugen efter. Vi har fået et stort privilegium; lånt et chalet af gode venner i de schweiziske alper. En lille landsby uden for lands lov og ret i 1500 m. højde - 30 huse. tre bitte små kroer. Omgivet af bjergtinder. Og en stor sø at bade i. Skønt. Og fredeligt. Og sikke tordenvejr om natten! Det perfekte sted for en lille dreng. Og for en (stor?:-) skribent
Jeg skal på den igen. Skal udgive debatbog om København med Aschehoug. Og der skal afleveres den 22. august. Der er tryk på. Men jeg når det nok. Den kan skrives med kærlighed - hvad der er foregået i byen siden 1998, hvor jeg tiltrådte er ikke småting. Og så nogle ord om fremtidens udfordringer; folkeskolen, kriminaliteten og integrationen. Alt sammen sider af samme mønt.
Der er stadig en fabelagtig naivitet i debatten. Senest ku jeg se, at Bregengård og Kjeldgård og Socialdemokraterne fastholder den økologiske dannelse som central for den Københavnske folkeskole. Hvorfor dog ikke i stedet bruge kræfterne på at lære ungerne at læse, regne og skrive, så de SELV kan få lov til, ud fra en kritisk sans, at tilegne sig viden? Herunder også om miljøet?
PS: Jeg bemærker, at det radikale venstre og arbejderbevægelsens erhvervsråd under ferien har gjort sig til talsmænd for en fastfrysning af overførselsindkomster, med henblik på at anvende provenuet på andre ting. Nu ender det med at blive et spørgsmål om, hvem der kommer først... Jeg håber, vi kan stå sammen om at få bragt verdens højeste skattetryk ned, så det enkelte menneske kan trække vejret friere. Kom nu VENSTRE! Særligt set i lyset af tallene for det offentlige forbrug, der er større under os end under Nyrup...
Kommentér på denne post (0)