Søren Pind

Engang i en berømt amerikansk valgkamp stillede en udfordrer sin modstander til vægs med det enkle spørgsmål: Where is the beef... Altså - er der kød på forslaget? Hvor er kødet henne?

I den øjeblikkelige offentlige debat føler jeg mig hensat til tilstandene blot lige før dette spørgsmål er stillet. Vi er engang i 70erne. Økonomi spiller ingen rolle. Finansiering af snart sagt ethvert forslag udgør ikke en del af det naturlige spørgsmål, kandidaterne stilles i forbindelse med deres forslag.

Jeg håber, at resten af den efterhånden gryende valgkamp til hvert eneste forslag vil indeholde det gode jyske spørgsmål: Hva' koster'en. Vi skal have skabt et København, der er baseret på en mindst lige så sund økonomi som i dag. Og ikke et ræs, hvor det blot handler om at maksimere skatteprocenterne og pøse penge ud i et uudfyldeligt hul.

Morten Albæk skriver i dag i Berlingske om, hvorfor så mange - unge - politikere finder sig et tyranni fra partiledelsen. Han fokuserer særligt på de borgerlige partier, og nævner en række yngre politikere, herunder jeg selv.

Præmissen undrer mig en smule. Jeg har altid holdt på min ret til at have en mening. Og har såmænd da også fremført dem i ny og næ. Men det aller vigtigste spørgsmål, Albæk stiller mener jeg er misforstået. Det om tyranniet.

Der er ingen partiledere, heller ikke Anders Fogh-Rasmussen, der kan tvinge nogen som helst til at tie. Grundloven er klar; folkevalgte er kun forpligtet af deres samvittighed. At tro, at der så skulle være noget specielt nyt i, at partiledere, som en naturlighed, betragter det som en irritation, hvis der er støj på linjen, er jo ikke det samme som at man er underlagt et tyranni.

Svaret er meget enkelt: Folk må selv om det. Og underlægger sig selv de tyranner, de fortjener.

At påstå, at partier er mere topstyret i dag, end f.eks. under den navnkundige konservative leder Poul Sørensen er en absurditet. Læs Schlüter-biografien. Læs om besværet for den unge mand med at trænge igennem Sørensens panser.

Næh - der er intet nyt under solen. At tilskrive Anders Fogh-Rasmussen skylden for det rod, der foregår lige nu, er at skyde forbi målet. Det må handle om, at folk selv tager ansvaret for deres egne fejl. Og så i øvrigt vedstår sig deres meninger. Hvis de da har dem...

Apropos tyranni... Jeg er i dag blevet ringet op af BT, der kunne præsentere mig for, at en af de, der skød en ned på Christiania med et maskingevær, er ansat som integrationsmedarbejder på Nørrebro. Det meningstyranni, der har udfoldet sig omkring de kommunale ansættelser, f.eks. om Thorkild Lauesen, illustrerer blot vanviddet. Det er godt nok forstemmende.