Marts 2006



Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 218

CEPOS årsdag

13. marts 2006 - 11:38
Til CEPOS-årsdag. Claus Hjort muntert indslag om regeringens succes: "I vil savne den, når den en dag ikke er der mere". Godt indlæg - men det var svært at skjule, at der blandt de fremmødte herskede en stemning af skuffede forventninger.
Særlig Claes Kastholm Hansens indlæg gjorde indtryk. Han mente kort og godt, det der foregik, var for uambitiøst.
Det er fantastisk, at en tænketank som CEPOS har set dagens lys. De holdninger og gennemarbejdede oplæg, der kommer til udtryk her, var umulige før. Og i dag har de gennemslagskraft. Man må håbe, dansk erhvervsliv fortsat bakker ordentligt op - ikke mindst økonomisk. Det var til gengæld også godt repræsenteret. Gode folk...
Ikke rigtig noget i Folketinget i dag. Skal i eftermiddag ud og fortælle i en kirke om mit liv (tænk, som 36-årig. Man er jo nærmest førtidspensionist) - i aften i den fantastiske opera, jeg altid føler et vist ejerskab til. Den sagnomspundne La Traviata med vidunderlige Inger Dam-Jensen som Violetta. 5 stjerner i dag i Berlingske - jeg er stensikker på at blive rørt til tåre over denne uforlignelige opera, og hvor endda min gamle gymnasiekammerat Niels Jørgen Riis' underfulde tenor skal synge Alfredo. Puhhaaa.
Kommentér på denne post (0)

Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 218

Lettere velfærdsrefomer?

12. marts 2006 - 12:38
Tendensen for Socialdemokraterne bekræftes i dagens meningsmåling i Politiken. Stærk tilbagegang, helt ned til 22 % - samtidig stormer DF frem til over 17...
Det åbner for interessante perspektiver i de kommende velfærdsforhandlinger. For regeringen frister situationen åbenlyst. Hvad vil S ikke gøre her og nu for at undgå et valg? Og hvor store krav vil DF nu stille i velfærdsforhandlingerne - vil partiet søge at fremprovokere et valg, så gevinsten kan hjemtages?
Ods er høje i den kommende tid. Men vi, der gerne ser velfærdsreformer, bør knytte vort håb an til, at Helle Thorning af al magt nu vil undgå et valg. Og at DF ikke vil sætte den position på spil, partiet har haft som regeringens første forhandlingspartner.
Under alle omstændigheder er det evident, at regeringen står stærkt før forhandlingerne går i gang. For en gang skyld kan man da konkludere, at noget godt er kommet ud af sagen om tegningerne. For sådan var situationen ikke forud for sagen.
Kommentér på denne post (0)

Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 218

Monopolet on the road

11. marts 2006 - 12:37

Det er nu alligevel rart, at nogle ting er ved at vende tilbage til normalen. Her til formiddag med i monopolet sammen med Paula Larain og Anders Morgenthaler. Hyggeligt at se disse perfekte mennesker under overfladen. Paula havde tømmermænd:-)

Sjove spørgsmål om alt fra en pige, der kun ville leve sammen med sin hund, til fyringen af en sangerinde i et band for åben radio! I eftermiddag ud og spille sammen med Pelle for de radikale - de har isefjordsstævne i dag, og har bedt os om at komme forbi. Det gør vi gerne, det bliver rart at få luftet Aznavour igen.

I næste uge er Folketinget tilbage igen efter en uges fri - bortset altså fra i ugens sidste del, hvor alt lukker ned på grund af Kommunernes Landsforening. Folketinget har "mødefri" op til 5 måneder om året... Jeg skal se at finde på noget mere at tage mig til.

Kommentér på denne post (0)

Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 218

Bijobs

10. marts 2006 - 10:36
Vi har så travlt, alle sammen. Med hinanden. Tjener han nu mere? Hvorfor det - og har han virkelig tid...
Folketinget er nu i færd med at behandle lovgivning om dommernes bijobs. Det har desværre fået lov til i ly af muhamed-tegningerne at foregå fuldstændig uden opmærksomhed.
Man griber nu ind, og forhindrer i realiteten højesteretsdommeres mulighed for at deltage i nogle synderlige voldgiftssager.
Det er ren jantelov. Men hvad værre er: Det er samtidig skadeligt for rekruteringen til domstolene. Fra nu af vil de højtbetalte partnere i advokatkontorerne konsekvent sige nej til at blive dommere. En lønnedgang på 4-5 mio kr. er simpelthen for voldsom.
Det kan undre, at en borgerlig regering griber ind heroverfor. Derfor har jeg meddelt folketingsgruppen, at jeg tager forbehold. Hvis lignende lovgivning blev gennemført i andre lande, ville vi være stærkt fortørnede, og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor staten dog blander sig i, hvad dommere laver i deres fritid. Men desværre er der herhjemme ikke grænser for, hvad staten blander sig i. Slet ikke, når man rammer dem, der ellers skal sætte grænserne.
Derfor er forslaget politisk, juridisk og moralsk betænkeligt.
Kommentér på denne post (0)

Frem til April 2006      Tilbage til Februar 2006