Søren Pind

Der er som forventet en masse økonomer, der i dag er ude og kritisere det store velfærdsforlig. De synes ikke, det er ambitiøst nok...

Jeg har ikke stået sidst i køen for at kræve en ambitiøs politik af regeringen. Men jeg synes faktisk, denne kritik er uretfærdig her. For hvad havde man egentlig forventet? Sagen er jo den, at det på forhånd var umuligt at komme igennem med forslag af revolutionerende karakter.

Derimod synes jeg f.eks. der er grund til at glæde sig over, at man hæver pensionsalderen. At hele den diskussion med den såkaldte "ældrebyrde" nu er overstået - vi skubber ikke længere problemet foran os.

Alt i alt er der grund til at være tilfreds. Og se fremad. Nu må der være plads til at diskutere fremtiden ud fra en mere fri grundtone.

Jeg havde forsvoret, jeg nogensinde skulle kunne skrive sådan - men sandheden er, at visse spørgsmål er blevet umuligt at drøfte i Venstre - Danmarks Liberale Parti.

Det er med sorg, jeg må konstatere, at ethvert politisk spørgsmål og enhver debat nu gøres til en kritik af regeringens linje og til en kritik af statsministeren.

I 2003 stillede en række af os forslag om nogle principielle tilgange til politik. Dengang fik vi besked på, at indholder var banalt, men tidspunktet forkert. Vi blev anmodet om at vente til vi skulle behandle principprogrammet ved landsmødet i år. Det indvilgede vi i.

Siden dengang er der sket meget, og diskussion har i øvrigt bølget. Belært af erfaringen blødt vi nogle af forslagene op og reducerede det til i alt 4: