Søren Pind

Jeg har tidligere i disse spalter berettet om giftighederne på Rådhuset. Det kan enhver forvisse sig om ved at kigge tidligere blogs igennem

Og i dag kan Ekstra-Bladet afsløre endnu en.

Ritt Bjerregaard har ifølge avisen brugt offentligt ansatte i sin presseafdeling til aktivt at føre en tilsviningskampagne overfor en af mine kolleger.

Ritts medarbejdere ringer øjensynligt rundt om gamle sager, som politiet har afvist, men hvor socialdemokraterne også dengang rettede skytset mod den pågældende.

Det kan næsten ikke blive mere ulækkert. Og tilmed er det ulovligt. Sådan må man ikke bruge offentligt ansat personale.

Det er altså grove løjer...

Fredag eftermiddag udsendes fra økonomidirektøren i Københavns Kommune en redegørelse til offentligheden. Man kalder den redegørelse til BR (Borgerrepræsentationen) om "korruptionssagen". Økonomiforvaltningen er foreløbigt den eneste instans, der har anvendt dette udtryk...

Redegørelsen er oprettet som dokument den 13. Men udsendes først den 16. Om eftermiddagen. Hvor alle journalister er på vej mentalt væk, og ikke længere har tid til at kontakte andre kilder.

On hvad med indholdet? Direktøren skriver intet om de konrete årsager til, at han valgte at gå til politiet. Ikke en linje. Han taler om alvorlige anklager - men de beskrives ikke.

Det er svært at frigøre sig fra, at her er endnu et forsøg på spinn i en situation, hvor Ritt og Økonomiforvaltningen er under pres.

Sørgeligt. Men sigende for sagen. Ikke befordrende for folkestyret.

NCC har i dag valgt at udsende en pressemeddelelse om det møde, jeg afholdt med adm. dir. Torben Biilmann den 17. januar. Jeg vil derfor alligevel kommentere sagen (cfr. nedenstående blog):

Jeg havde allerede den 9. november sendt en mail til NCC om, hvorvidt de ønskede at være medlem af en forening, der samler penge ind, forstås, til partiet. En mail, der blev besvaret med, at NCC "var interesseret". Et tilsagn med andre ord. Et møde sættes op for at dette kan drøftes nærmere, dette finder sted den 17. januar.

På dette møde ønsker NCC også at drøfte sagen på Teglholmen. Snart finder jeg samtalen ubehagelig. Den drejer sig om min partifælle Jesper Schou-Hansen skal sættes på plads, og mine partifæller bringes til at stemme for NCCs ønske. Det hænger i luften, at bidrag og dette hænger sammen, føler jeg.

At NCC i pressen nu refereres for at have meddelt mig på mødet, at virksomheden ikke støtter politiske formål strider dels mod svaret til mig af 9. november. Dels mod det, der faktisk skete på mødet. Der var ikke nogen udtalelse om, at man ikke ønskede at bidrage.

Direktøren forlader mit kontor, og jeg beslutter mig for at droppe al kontakt til NCC. Sammenhængen er mig simpelthen for ubehagelig. Så ubehagelig, at jeg ikke fortæller nogen præcis om denne - men blot er rasende på NCC.

Da en direktør for NCC i slutningen af januar søger at kontakte mig udbryder jeg til min sekretær,der råber beskeden til mig mens jeg haster forbi: "Ham gider jeg k........ ikke tale med!".

Havde jeg vidst bedre, havde jeg bedt ham forlade mit kontor så snart samtalen havde taget den pågældende drejning. Men skønt nogle måtte tro noget andet: Jeg er faktisk et høfligt menneske.

Jeg kan i dag af flere medier se mit navn nævnt i forbindelse med den verserende sag om NCC, Københavns Rådhus, Ritt Bjerregaard etc.

Personligt har jeg oplevet denne proces som endnu et eksempel på, at virkeligheden overgår fantasien. Forbrydelsen, go home.

Ingen kan rigtigt finde ud af, hvad der er foregået - alligevel skriver det ene medie efter det andet lystigt rundt om en masse ting.

Mit bedste bud er, at politiet inden længe finder ud af, der intet er i denne sag. Mange medier vil stå med røde ører. Og faktisk vil Ekstra-Bladet denne gang være det medie, som er tættest på sandheden.

At jeg ikke udtaler mig, beder jeg om forståelse for. Der er alt for meget spinn, for store økonomiske interesser, en politimæssig undersøgelse og et vældigt hysteri, der gør, at jeg ikke har noget ønsket om at kommentere situationen.

Summa summarum står dog tilbage:

Det er lykkedes for Socialdemokraterne at gøre det væsentligt sværere for de borgerlige at samle penge ind.

Det er lykkedes for en stor entreprenørkoncern at forhindre en beslutning til ugunst for dem i at blive gennemført.

Og det er vel godt nok. For dem...

Efter nogle dage, hvor alle skoleproblemer i København var regeringens skyld, tog det to timer på et møde mellem S, B og F at finde pengene... Man må sige, at det virkelig er at tage sit eget spinn seriøst... Det er nu tredje eller fjerde gang tingene foregår på den måde. Fantastisk.

Hvilke andre kommuner i Danmark opfører sig sådan?

Om disse skolebesparelser så reelt er taget af bordet, er stærkt tvivlsomt. Foreløbig tillader jeg mig at tvivle. Jeg tror det er snak - og jeg håber, forældre og lærere sover med støvlerne på.

Men sikke meget spinn om nogle ting, København åbenbart og åbenlyst kan klare selv.

Medier... Tag jer så sammen!

Jeg indrømmer: Jeg kan ikke nære mig. Jeg burde holde mig væk, lade være og slippe for at blive udråbt som sur taber. Så det bliver kun her på min blog... MEN!:

Hvordan i al verden kan det være, at alle medier - igen - er fyldt med en historie om, at Københavns problemer er regeringens skyld; denne gang skolerne. Det stod jo allerede klart under valgkampen, at venstrefløjen ikke ønskede at bevilge flere penge til skolerne. Tværtimod! Den ene indikation efter den anden tydede på, at de ville skære der. Og nu gør de det: 100 millioner kroner på det, der skulle sikre en bedre udvikling blandt andet for de to-sprogede elever. Og der var altså immervæk en kæmpe majoritet af byens borgere der stemte på venstrefløjen.

Og hvordan kan det være, at man kan slippe med at sige; nu går vi til regeringen for at få mulighed for at bruge flere penge, når der ikke foreligger nogen aftale mellem regeringen og Københavns Kommune - men derimod mellem KL og Regeringen?? Hvorfor i al verden starter kommunens indsats for at få en lempelse ikke, hvor den skal; nemlig i Kommunernes Landsforening?

Meget enkelt: Fordi det hele er spil for galleriet. Fordi man endnu engang holder vælgerne for nar i København.

Nå... Så fik jeg luft.

God weekend.

De ringede til mig i går. Politiken. Og ville høre om det nu virkelig ku' passe. Det der sker i "forbrydelsen"...? Ikke så meget plottet som de intriger, man ser på Rådhuset.

Og jeg kom til at grine og svarede, det på mange måder var værre. Men nu skulle vi også se resten af afsnittene.

Jeg har haft Søren Sveistrup og Co. på besøg. Og fortalte dem blandt andet om den værste skarnsstreg, jeg var udsat for i min tid som borgmester:

Kramers daværende spindoktor Carsten Maj-Jørgensen henvendte sig i sin tid både til Jyllands-Posten og Berlingske Tidende med en historie om, at jeg benyttede mig af prostituerede. Det kunne være slemt nok. Men hvad værre var: Jeg havde, påstod spindoktoren, brugt mit kommunale (guld)kreditkort til at betale for ydelserne...

Stor opstandelse. Jeg blev ringet op af Berlingske, der spurgte om det kunne have sin rigtighed, hvilket jeg naturligvis kunne afvise. Det var imidlertid ikke nok for Jyllands-Posten. Avisen bad om aktindsigt i samtlige mine bilag. Hvor det værste man fandt, var 3 cohiba-cigarer. Det var nu også temmelig dumt, men her mange år senere kan jeg smile ad det...

Avisen gik lige i spindoktorens fælde. Han vidste jo udmærket, der ikke var noget at komme efter. Men kunne han få en avis til at kigge bilagene igennem, kunne de jo - efter at have brugt tid og kræfter på det - ikke så godt lade være med at skrive en historie om fråds og misbrug.

Efter svære overvejelser lod Jyllands-Posten på chefredaktørens beslutning historien ligge. Men selvfølgeligt følte jeg mig ilde til mode.

Så om det er så slemt i virkeligheden? Det er værre. Og en gang for alle; nej. Jeg savner ikke Rådhuset. Det var en lettelse at komme videre. For der var meget af den slags skulle jeg hilse og sige. Og det overkommer man kun i en vis mængde tid.

Jeg er spændt på at se, hvad Politiken får ud af den historie. Den kommer i på søndag...

PS: Det er da i øvrigt skæbnens ironi, at de, der rent faktisk havde brugt prostituerede og havde brugt kommunale kreditkort viste sig at være socialdemokrater tilknyttet KUC... Virkeligheden overgår altid fantasien.