Søren Pind

Kommentér på denne post (0)

Av hvor har det gjort ondt med Ny Alliancens skatteudspil. Hyl, skrig og skrål. Useriøst! Hvem skal nu betale - så meget så Khader, efter at have sikret sig et uhørt stort tilskud på kr. 1 mio. fra Saxo Bank, har været nødt til at sige, at de 40 % i topskat kun er en målsætning over en række år.

Finansieringen er i virkeligheden nem nok - når man har taget det skridt ny alliance har taget, se f.eks.

http://www.180grader.dk/nyheder/Cepos_Der_er_r_d_til_skattelettelser.php

Den er slet ikke det mest kontroversielle. Læser man Ekstra Bladets leder i dag er det jo tydeligt nok, hvor det egentlig angreb vil blive sat ind - nemlig den såkaldte fordelingspolitik:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article299786.ece 

Det at et parti foreslår skattelettelser, hvor de der tjener mest også får mest, vil blive søgt lagt for had.

Mit håb er, at svaret lyder som Sarkozy svarede i Frankrig: Og hvad så? Og hvad så om dem, der yder mest også får mest. Og hvad så? Jeg husker stadig 80erne, hvor ingen liberal skammede sig over at fastslå, at det skulle kunne betale sig at arbejde.

De konservative prøver nu - en anelse patetisk - at kæde reformerne af den offentlige sektor sammen med skattespørgsmålet. Det er lidt som at se løjtnant Pjok mande sig op overfor Sjanten... Fnis lyder det fra Fup og kompagni henne om hjørnet... Man undrer sig over, hvorfor der ikke blot holdes fast på regeringsgrundlaget - deraf fremgår jo tydeligt, at der skal udarbejdes en flerårig plan for lettelser af indkomstskatten. Men måske partiet har en interesse i at flytte fokus. Særlig efter NAs fremkomst.

Skattedebatten har indtil nu været typisk. Ingen ønsker at indregne helt naturlige dynamiske effekter i evt. skattelettelser - skønt de naturligvis vil være der. Ingen ønsker at berøre, at den danske vækst allerede til næste år vil falde til en af OECD-landenes laveste vækstrater. Og hvordan mon man kunne få gang i væksten igen... Tja... Sjovt nok ved at lette skatterne. Og ingen har i øvrigt spurgt sig selv, hvordan det kan være, man har råd til at lade kommunerne bruge fem milliarder for meget, men ikke havde råd til i fjor at lette skatterne for fem milliarder. Men sådan er der jo så meget på kasernen...

PS: Fantastisk! Her til aften bekræfter Jelved alle fordomme om politisk hykleri. Partiet, der indtil nu har stået for det såkaldt indkomstmæssig skæveste skatteforslag, mener nu ny alliances forslag er usolidarisk, skaber ulighed og skader demokratiet! Skader demokratiet. De hygger sig, de radikale - både nuværende og forhenværende. Men meget illustrativt for, hvordan skattedebatten kommer til at være.

PPS: Jeg kan her til morgen (18/5) se, at netavisen 180 grader tager denne blog til indtægt for, at jeg støtter finansieringsforslagene til skattelettelser, jeg har henvist til ovenfor. Det er nu modigt at tillægge mig det. Jeg står 100 % inde for skattestoppet. Hvad jeg har skrevet er, at NAs finansiering ikke er besværlig - set i forhold til den vægtning, lettelserne vil have.

Kommentér på denne post (0)

Det borgerligt-liberale Danmark bør tage hatten af for to store strateger i disse dage. Det er statsministeren og beskæftigelsesministeren.

Sagen er den, at Socialdemokraterne er marginaliseret. Og de radikale splittet i atomer. Skal man objektivt vurdere denne situation, tilkommer en stor del af æren herfor regeringen og regeringens kontraktpolitik.

Og skal man tilføje yderligere blade til roserne, så er det, at det mål har været relativt åbent lagt frem af statsministeren. Ikke mindst målet om at marginalisere Socialdemokraterne.

Men som Shakespeare siger: Var dig for grækere, der bringer gaver.

For hvad har prisen været for denne sejr? Prisen har været, at Venstre har måttet føre en politisk kurs i dyb afhængighed af Dansk Folkeparti. At vi har måttet lægge ryg til en kynisme – en ærlig, politisk kynisme, hvor et uundgåeligt samarbejde undervejs er blevet ophøjet til et værdifællesskab. Hvilket i mange kredse har skabt voldsom modstand og manglende tro på folkestyret i Danmark.

Måden denne sejr er tilvejebragt på, er der ikke noget galt i. Men til gengæld er det også klart, at strategien nu har sejret og overlevet sig selv. Fremkomsten af partiet Ny Alliance er beviset: Det er ikke længere nok for Venstre blot at henvise til, at vi ikke kan noget uden Dansk Folkeparti. Spillet er åbnet. Skønt de parlamentariske forhold i Folketinget fortsat er de samme.

Jeg tror, vi står overfor en dybdegående parlamentarisk forandring. I stil med 1973. Det er ikke sket, så længe jeg har været med – og skønt kun 37 så er det altså siden 1985 – at et politisk parti på to dage har tegnet over 10.000 medlemmer. Partiet har samtidig erklæret at ville støtte en borgerlig regering.

Også dette understreger behovet for en ny strategi. For hidtil har det været Venstre, der skulle trække stemmer over midten. Der er nu kommet et parti, der mere troværdigt end vi kan mestre denne opgave.

Værst af alt ser det ud for de Konservative. Fortsættes strategien som nu, kaster vi de konservative for løverne. Går dette parti til valg næste gang uden at have fået gennemført eller i det mindste fået løfte om skattelettelser, vil Ny Alliance profitere, så Det Konservative Folkeparti vil bløde – bløde så det vil få 1973 til at ligne vand. Det vil være en enorm flanke, der vil få mange liberale og konservative til at søge denne vej.

Khaders opgør med den radikale skattepolitik – afsløret af 180Grader – understreger dette. Med løftet om at lette skatterne uden at hæve ejendomsskatterne, og medregne dynamiske effekter, melder partiet sig som det mest seriøse borgerligt-liberale parti i relation til en realistisk gennemført skattelettelse. Personligt, som stor tilhænger af Reagans politik i 80erne, har jeg aldrig begrebet, at noget helt naturligt og økonomisk grundfæstet som netop det, ikke må medregnes. Man kommer tilmed næsten til at le, når man betænker, at statskassens indtægter konstant eksploderer med uventede merindtægter.

Så råd? Råderum? Det er vist noget, man selv bestemmer. Men jeg lader mig da gerne belære …
Kommentér på denne post (0)

Det er modigt - et omkvæd på Christiansborg, der sjældent lover godt for den, det siges om. Når erfarne politikkere siger det om deres kolleger, er det som regel fordi de pågældende har dummet sig.

Men til Naser, Gitte og Anders vil jeg helt uden malice sige: Det er modigt. Meget modigt. Og et nybrud. Et brud med de kyniske mekanismer i dansk politik, hvor alt, uanset parti, er låst fast. Og hvor de politiske holdninger groft sagt kan trækkes i en automat.

Enhver ved, at regeringen er afhængig af Dansk Folkeparti, f.eks. Og dermed er svaret givet for, hvad regeringen kan tillade sig. Det er det kyniske rationale. Og sådan må det være.

Men nu kan forholdene ændret sig. Der er en ny spiller på banen.

Det er nu ikke længere nok at svare på de kendte måder. Socialdemokraterne kan ikke bare overfalde regeringen - for hvordan stiller det dem i forhold til ny alliance. Regeringen kan ikke bare sige ja til dansk folkeparti - i hvert fald ikke uden omkostninger overfor de vælgere, der vil f.eks. en mere liberal kurs.

Selv Dansk Folkeparti vil komme under pres i relation til kravet om en skattereform, fra et politisk parti, der i skrivende stund på få timer har tegnet over 3000 medlemmer! Men værst for de konservative. Realiteten er, at de konservative ikke vil kunne møde vælgerne næste gang uden enorme konsekvenser, hvis ikke skatterne er lettede. Vi går en spændende tid i møde i dansk politik.

Og så til noget virkelig bemærkelsesværdigt, som ingen har set endnu: Naser Khader gjorde her til aften i interviewet med Paula Larain op med den radikale skattepolitik OG ACCEPTEREDE i realiteten SKATTESTOPPPET! Khader sagde, at skatten skulle ned på arbejdsindkomst, og at man IKKE ville hæve ejendomsskatterne - det har ellers hidtil været betingelsen fra denne side for at lave en skattereform. Det er en meget, meget glædelig udmelding. En udmelding, der sætter en helt ny dagsorden for mulige skattelettelser i Danmark.

Afslutningsvis en lidt mere personlig kommentar. Mange har i dag ringet op og spurgt, om også jeg tiltræder det nye parti. Svaret er enkelt: Nej. Jeg er venstremand. Klassisk. Både politisk og kulturelt. Jeg mener også, de tre har begået den fejl at definere sig f.eks. som et midterparti. Og som værende i opposition til Dansk Folkeparti - samtidig med partiet siger, at det er åbent for samarbejde med alle. Og indtil videre har 80 % af fortællingen handlet om strategi. Men skal lytte nøje efter, som f.eks. med skattespørgsmålet, for at høre om indhold. Så også de vil støde mod vanskeligheder. Men også i Venstre må vi finde svar på den nye udfordring. Det bliver spændende at følge.

Kommentér på denne post (0)