Søren Pind

 Nu skærper det til. Jeg overværede debatten mellem Helle og Anders, før jeg kørte ud i tv-byen. Uafgjort - med hældning til Anders, men jeg er også forudindtaget.

I det såkaldte expectation-game vil en del, særligt kommentatorer, blive "forbløffet" over, hvor god Helle var, hvilket kan få nogle til at give hende sejren. Men ikke vi, der har kendt hende i nogen tid .

Sobert og sagligt set, uden for forventningsrammen, vandt statsministeren. Særligt afsnittet om skat. Men Thorning var god. Jeg jublede, da Anders strongpunchede: "Et tvangsægteskab med henblik på at snyde befolkningen".

Hyggelig aften derude i DR- byen  - næsten en hel familie. Hanne Vibeke Holst, Simon Emil Amnitzbøl, Martin Breum, Morten Albæk, de søde sminkøser, og sørme om ikke også Kim Bildsøe kom forbi. Der er en hyggelig stemning, så sent. Lidt mere afslappet og ikke så nervøst.

Vi diskuterede Qvortrup. Sikke ham og Naser er kommet op at slås. Talte med begge over de sidste par dage. Hmm. Ikke godt.

Kan for mit eget vedkommende ikke helt forstå, at Michael J ikke er kommet mere i klemme. Men hvad. Den her sag kommer ikke til at påvirke valgresultatet.

I morgen den store fest. Hvor har folk knoklet for at få det til at hænge sammen. Alt er ved at være klart. Konffeti-kanonerne er bestilt. Fadølene på plads. Tuborg turde ikke sende nissepiger, da de frygtede at blive politisk impliceret. Hmm. De sku tage og skele til Saxo-bank. Men dem om det. Alt andet er klar. Det bliver så stort som sådan noget nu kan blive i dansk politik. Statsministeren ventes med længsel af et par hundrede mennesker - give and tak:-)

Og nu godnat, dog et PS: Har fået min sedgeway i dag. Dette fantastiske køretøj, der vakte vild opsigt på Kongens Nytorv. Følg videoreportagen de følgende dage!

Tja... Hvorfor egentlig banke Villy? Stemmerne når nok ikke helt over til os...

Måske derfor er Villy Søvndahl sluppet ufattelig nemt om det, han selv kalder ved alt andet end ordene hvid løgn. Og ingen i medierne har spurgt ham direkte: Villy, hvorfor løj du?

Jeg holder meget af Søvndahl. Han er hyggelig, rar, og en smadder dygtig politikker. Men hvem husker ikke hvad der skete med Auken for år tilbage i en noget mere speget sag - måske det er derfor, journalisterne er så forsigtige? Gud nåde og trøste den borgerlige politiker, der havde begået den samme fejl...

Søvndahl prøvede bevidst at skabe et billede af forholdene i ældresektoren som ødelagt og hærget af den borgerlige regering. Han talte usandt om sine besøg på 20 plejehjem. Og han talte usandt - her formodentlig uvidende - om antallet af ansatte på de kun 5 plejehjem han havde besøgt.

Guderne skal vide, at politik ville være kedeligt uden raconteurs... Jeg kan godt selv lide at pynte en god historie. Men det her er en bevidst vildledning af offentligheden med direkte henblik på at skade den borgerlige regering.

Det siger meget om medierne, at ingen er gået rigtig hårdt til Søvndahl. Selv Steffen Kretz lod her til aften Søvndahl slippe af krogen. Det er for ringe.

Hvor er det sjovt, så mange kommentatorer nægter at anerkende den politiske virkelighed... De forskellige kommentatorer er forvirrede omkring NA - hvorfor går de frem? Flere har forudsagt deres død - ikke mindst Kaare R. Schou, der for gud ved hvilken gang tog fejl og forudsagde de ville dø.

Realiteten er, at mange borgerlige søger mod NA. De søger mod lavere skat og et friere verdenssyn på indvandringen. Det er summen af kommentarer jeg hører.

I forbindelse med debatten om de nye storkredse forudsiger flere forskere også, at kendthedseffekten vil slå igennem. De senere dage har NA præsenteret en perlerække af erhvervsfolk, der som det naturligste i verden antager, at politik og erhvervsliv er det samme. Jeg beundrer deres idealisme, men siger velbekomme. De to verdner er væsensforskellige.

Dansk Folkeparti har i årevis haft et af de sikreste koncepter i dansk politik. For det er et koncept. Et koncept, stærkt styret af Pia, Kristian og Peter Skårup. Et koncept, hvor grænserne for, hvad partiet mente, var skarpt skåret. Velfærdssocialdemokrater med stærkt nationalkonservativt indslag.

NA er Dansk Folkepartis direkte modpol - men på den borgerlige fløj. Med et lige så defineret koncept.

Og her kommer så det afgørende spørgsmål: Er konceptpolitik en god ting? Mig forekommer disse stylede politiske afgrænsninger noget ferske. Det er som om, der ikke er plads til rigtige mennesker med fejl, kant og knast.

Personligt tror jeg, fremtidens politiske trend vil være "ægthed" - et begreb, der meget let kan blive politisk korrekt. Det er ikke, hvad jeg mener med det. Men snarere det faktum, at folk hellere vil se en politiker, de føler er ægte, men ikke nødvendigvis enige med i alt, fremfor en stylet, glat politisk klasse, som altid er enige med den person, de sidst har talt med.

I Naser er der ægthed. Men mange omkring har det ikke. Jeg ved om Venstre, at det er et parti med en dybfølt frihedskultur opdyrket gennem mange år. Det er et begreb, der er svært at forklare - men noget, der medfører, at jeg har 100 mand på gaden, at de knokler helt vildt for at få tingene til at lykkes, at folk smiler uanset uenighed - at det vælter ind med venner på facebook.

Vi trænger til et opgør med kunstigheden i dansk politik.

Jeg synes, man kan mærke den - stormen. Det suser og blæser på gader og stræder.

Jeg har mødt megen venlighed. Folk er søde - positive. Specielt folk over 40 sætter pris på regeringens indsats.

Men det er samtidig tydeligt, at Ny Alliances kaperi i borgerligt farvand lykkes. Jeg hører to ting: Skat. Og integration/Dansk Folkeparti. Men grundlæggende borgerlige.

Vil Ny Alliance støtte en borgerlig statsminister? Formodentlig. Men som flere journalister har bemærket overfor mig, så vil det koste. Og det afgørende spørgsmål er ikke om regeringen vil føje sig. Men om Pia Kjærsgaard vil.

Denne valgkamp forekommer mere og mere umulig for Dansk Folkeparti. Som det parti, der har behersket broen mellem regering og opposition er partiets rolle borte. Og et lidet attråværdigt alternativ opstår. Placeringen som yderparti, der kan nedlægge veto, men dermed i samme moment vælte regeringen. Førhen kunne partiet nedlægge veto uden denne konsekvens.

Jeg tror, Dansk Folkeparti vil strække sig langt. Og jeg vil vædde på, at det bliver på skat. For integration? Sandheden er jo den enkle, at ønsker ny alliance at gennemføre ændringer med basis i de nuværende meningsmålinger, har partiet frit spil med venstrefløjen. Det behøver ikke at indgå i et krav til regeringen i regeringsdannelsesprocessen.

Vi er med andre ord tilbage i fodnoteperioden. Men først regeringsforhandlingerne. Og der følger logikken, at Ny Alliance vil stille med et skattekrav. Det bliver nervepirrende.

Derfor vil jeg sådan set skærpe hvad stasministeren har sagt. Han har nemlig hidtil talt om, at ville man beholde VK-regeringen, skulle man stemme på de pågældende partier. Jeg mener det skal siges endnu klarere: Vil man være sikker på at beholde Anders Fogh Rasmussen som statsminister, skal man stemme på Venstre.

Jeg er nok bare ved at blive gammel. Måske er jeg jetlagged efter turen hjem. Eller hvad ved jeg.

Men tonen i valgkampen, kære... Sikke noget. Så debatten i går hvor den ene efter den anden råbte og skreg og teede sig, fyrede grovheder af - jeg blev så træt, at jeg simpelthen måtte slukke for skærmen. Fik en god nats søvn der.

Valglokaler er nu faldet på plads. Bredgade 19. Hver dag morgenmøde fra mandag på Hotel Danmark, hvor vi får morgenmad og kampagnegruppen kan drøfte løst og fast.

Invitationer er begyndt at komme. Egmont. Møde med Lykketoft for 700 gymnasieelever. Sophie Hæstorp og måske Manu Saren andre steder.

Vi går og pusler med tanken om at udfordre Asmaa til debat... Vil nok vække en vis opmærksomhed. Lad os se.

Jeg er godt tilfreds med starten på valgkampen i øvrigt. Folk er venlige og smiler på gaden. Godt. Vi er klar til kamp. I aften bliver der hængt 1000 plakater op af op mod 60 frivillige. Vi holder fest for dem i morgen aften på Hotel Kong Arthur. Optimismen er vist berettiget:-)

Så udskrev statsministeren valget. En tidlig morgen her i det dybe syden, Birmingham, Alabama - centret for Borgerrettighedskampen - vågnede jeg til det.

Biletten er bestilt - kl.1335 over Atlanta - tilbage i København kl. 9.

Det er med et vist stik i hjertet jeg rejser hjem. Efter en uge i Wasington har jeg sammen med en gruppe fantastisk spændende europæere rejst rundt hernede bl.a. i Mississipi, og set en side af Amerika jeg ikke rigtigt har set før. Overværet en sort gudstjeneste (Amen!), mødt jazzlegenden Doc Adams, mødt rige og fattige, politikere og erhvervsfolk - og nu, 3 uger før, er det altså slut.

Udfordringen er klar; hjem at kæmpe for at Venstre i København får et godt valg. At regeringen kan få lov til at gennemføre en kvalitetsreform af den offentlige sektor, således at effektivitet og fornuftig brug af pengene også spiller en rolle. At S ikke vinder så enhver mulighed for skattelettelser forsvinder i horisonten. Og ikke mindst: Sikre at København også får mulighed for at udvikle sig med støtte fra regeringen de kommende år.

Valgkampen bliver spændende. Jeg er fortrøstningsfuld. Og glæder mig til at lande i morgen tidlig kl. 9, forhåbentlig:-)

Godt valg.