Søren Pind

Så kom det første svar fra en ekspert - advokat Tyge Trier. Ja, siger han - i konsekvens af vores indstilling til menneskerettighederne må vi - Danmark - tåle, at selv folk der vil os til livs, der vil begå mord i vores midte, skal have lov at blive. Selvom de selv har valgt at udsætte Danmark for sådanne ting - så overskygger disse personers krav om retsikkerhed i deres oprindelsesland altså dette misbrug af gæstebuddet. Se http://www.berlingske.dk/article/20080229/danmark/702290014/

Trier svarer i virkeligheden, at alt skal være som nu. Er de pågældende farlige, må de på det, der hedder "tålt ophold". Og efter en konkret vurdering kan de enten lukkes ud i samfundet, eller også spærres inde i Sandholm-lejren.

Ærlig talt: Det gør vores tiltræden af den europæiske menneskerettighedskonvention til en parodi. Det påtvinger os en forpligtelse til at beskytte mennesker, der vil os til livs, mennesker vi aldrig har bedt om kom hertil, mennesker vi i givet fald står magtesløse overfor.

Hvis "tålt ophold" i Sandholmlejren er det bedste svar til de af os, der er RASENDE over at vi skal påtvinges at huse mennesker, der er direkte skyldige i at Danmarks navn nu brænder i dele af den islamiske verden, der gør at en tegner og hans kone skrækslagne skal holde sig i skjul - så hører alting op.

Nej. Svaret er simpelthen ikke godt nok. Det må kunne gøres bedre. Ellers må vi lovgivere til at tænke os rigtig rigtig godt om i relation til de forpligtelser tidligere generationer af politiker har hæftet Danmark op på. Jeg kender en del af dem. At det skulle blive svaret, resultatet, har aldrig indgået i deres overvejelse da de besluttede at konventionen skulle være en del af dansk ret i 1992.

Konventioner er ikke guddommelige forpligtelser. Det er aftaler, indgået af lande mellem lande. Aftaler der indgås, kan opsiges. Men dertil må det ikke komme. Derfor må spørgsmålet stilles igen og igen til de, der afviser udvisning: Giv os et holdbart svar! Giv os et svar, hvor ondskaben i vores midte ikke skal tolereres. Hvor grove og hensynsløse krænkelser af gæstebuddet ikke blot går upåagtet hen. Hvor sanktionen giver mening.

UPDATE kl. 22.37: Og en nyhed - Ritzau har faktisk behandlet dele af mit blogindlæg reelt. Gengivelserne passer. Men i sagens natur ingen roser uden torne. Dels berøres min hovedpointe om at kritikere af udvisning må give os et reelt svar på "hvad så" ikke rigtigt. Dels sendes telegrammet ud under overskriften "Pind blæser til opgør med konventioner". Hmm. Jaså. Læs min blog og døm selv.

Amnesty International kræver her til aften, at de to tunesiske statsborgere, der skal udvises administrativt af hensyn til Rigets sikkerhed, ikke udvises til Tunesien. Det kom til at lyde fersk - så lad os sætte det helt på plads: Vi taler om de to der i følge efterretningstjensten har haft konkrete mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard. Amnesty påberåber sig en dom fra den europæiske menneskerettighedsdomstol - (jeg har ikke læst den, men se JPs artikel herom her http://jp.dk/indland/krimi/article1281849.ece ) - der påstås at skulle forhindre en sådan udvisning. Dommen slår fast, at en terrormistænkt tuneser i Italien ikke kan udvises på grund af risikoen for tortur i vedkommendes hjemland.

UPDATE: Amnesty "glemmer" dog at oplyse om, at den pågældende er idømt 20 års fængsel in absentia i Tunesien, jf.  http://hrw.org/english/docs/2007/09/27/italy16946.htm (Tak, JM, se nedenfor)

Så lad os starte med det rigtige standpunkt: Nej. Danmark udviser ikke til tortur. Og det gør vi ikke, fordi Danmark er forpligtet af den europæiske menneskerettighedskonvention. Og lad os nu se, hvad myndighederne i den konkrete sag ender med at træffe afgørelse om.

Men, men, men; hvad så?

Hvad så? Er det rimeligt at kræve af os i Danmark, at vi skal acceptere, at mennesker, der er gæster, har krav på at blive i vores land, efter at have begået de værste forbrydelser eller være til fare for Rigets sikkerhed, in casu terrorister? Var det det, der var meningen med vores tiltræden af den europæiske menneskerettighedskonvention dengang for efterhånden nogle år siden?

Har vi en pligt til at huse mennesker, der på det groveste krænker gæstebuddets mest elementære regler? Uanset, hvad disse mennesker foretager sig eller har af holdning til det samfund, de er gæster i? Er det sådan, at man set i international sammenhæng blot kan lukrere på vores hensynsfulde og ressocialiseringsorienterede straffelov?

Så længe Danmark opretholder sin tiltræden til denne del af den europæiske menneskerettighedskonvention, må spørgsmålet logisk lyde: Er det det de pågældende kritikere af danske myndigheder forestiller sig? Eller hvad? Det er ofte de selvsamme mennesker, der fnysende vender sig mod Karen Jespersens herostratisk berygtede udtalelse om "øde øer". Men her var dog et forsøg på et svar. Er svaret internering, som man jo ser for nogen? Eller hvad? Hvad er svaret?

Danmark huser mennesker, der krænker gæstebudskabet på det groveste. Disse mennesker er tilmed velvidende om den risiko, der hersker for at de kan udvises til lande, de oprindeligt udspringer fra. Og alligevel begås disse handlinger, der gør dem til trusler eller forbrydere af værste slags i det danske samfund. Søren Kierkegaard og hans eksistentielle kristendom havde ikke været i tvivl...

Jura er i sit enkelttilfælde i sit grundvæsen lighed for loven. Men jura er også i sin generalitet en udløber af en politisk proces. Enten vil ovennævnte forhold resultere i, at flere og flere lande vil opsige dele af den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi den ikke svarer til den virkelighed, de europæiske lande står overfor. Eller også må der findes nye svar.

Mit spørgsmål til dem med de enkle svar - hvis resultat altså er at mennesker må blive, der intet rimeligt krav har på ophold her, som ønsker en samfundsomstyrtning af demokratiets inderste væsen, som bekæmper de samfund de har fået den velsignelse at få lov til at søge asyl hos - er: Hvad foreslår I? Villy har svaret de - specifikt Hizbuth-Tahir - skal drage ad helvede til. Er det torturkælderen han mener? Mener han virkelig det? Gør han?

Hvad er svaret? Er det seriøse svar, at vi intet skal gøre, men blot må leve med den fejl at vi godtroende har tilbudt terrorister af værste skuffe, mennesker der ønsker at omstyrte vores samfundsorden, ophold i vores land og på vores kontinent?

Kierkegaard giver os sit svar - de pågældende mennesker må leve i konsekvens af deres valg. Amnesty afviser med den europæiske menneskerettighedskonvention i hånden Kierkegaards svar. Og som sagt må det være svaret, så længe Danmark er forpligtet af relevante konventioner. Men det mindste man kan forlange er, at der må være et bedre svar end blot dette at vi intet gør, fordi vi har tiltrådt konventionen. Intet at gøre er ikke et svar, kommende generationer bør udsættes for.

Jeg synes, jeg vil sende en lille hilsen til de, der læser - og ikke mindst til de, der videreformidler - denne blog.

I er nu blevet mange. Forleden over 10.000 på en dag. Det er temmelig enestående for en menig politisk blog. Men derfor også her et par grundsynspunkter om, hvordan jeg ser på tingene:

regler for videreformidling Dette er hverken klynk, klage eller kummerlighed. Men en af fordelene ved en blog fremfor at give interviews eller lignende er, at læseren her får syn for sagen direkte. Det er mit budskab viderebragt unplugged. Alligevel behandler mange - f.eks. Ritzau - det som almindeligt stof, det omformes, der sættes andre overskrifter på, der analyseres. Måske det er rimeligt. Det synes jeg ikke altid. Det er f.eks. Ritzaus ansvar, at mine grundliggende filosofiske synspunkter omkring nul-tolerance ctr. dialog blev til en overskrift om, at jeg "angreb politiet". Det røg ud på alle netredaktioner med den overskrift. Det fik retsordførerne fra DF, S og sågar min egen V-ordfører til at kritisere mig - skønt både han og DFs Peter Skårup fredagen efter fremførte nøjagtig den samme kritik i TV 2 nyhederne kl. 19. Jeg vil gerne have mig den form for fortolkning frabedt . Det er muligt, jeg ikke har den ret i følge medieansvarsloven og andet - men derfor kan man jo godt henstille. Mine blogindlæg har rigeligt at "tage af" - der er ikke grund til at give dem ekstra skrue. Jeg vil i øvrigt godt anmode om, at den præcise netadresse fremgår i evt. artikler, indslag o.lign. når der gengives fra bloggen. Det er ikke nok blot at skrive Søren Pinds hjemmeside eller lignende - den korrekte henvisning er www.pind.nu

om blogs Jeg finder de fleste blogs kønsløse, ligegyldige og tydeligvis fra deres ophavsmænd og kvinders side udtryk for pligtskrivning. Der er intet ved det - på en blog skal man give noget af sig selv. En blog lever kun, hvis man kan læse og føle den person, der skriver den. Ellers kan det være det samme. Når jeg derfor skriver en blog, går jeg til opgaven med samme fornemmelse som en kunstner til sit maleri eller en komponist til sin symfoni. Det er helheden, stemningen, og følelsen, der er vigtig. Det jeg har fornemmet igennem nogen tid er, at nogen ikke vil acceptere denne tilstand. Man vil hellere tage tingene ud af sin sammenhæng, sætning for sætning - så det naturligvis et eller andet sted fremstår som rablende. Hvad enten en diskussion om nul-tolerance relateret til Per Larsen bliver til et angreb på politiet. Eller en enkelt sætning om, at Sudans regering er et røver og bandit styre - tjek i øvrigt statsministerens udtalelser om Sudans regering her for lidt tid siden http://www.berlingske.dk/article/20071208/verden/712080048/ - der kan få radioavisen til at ringe til mig kl. 5.45 og øjensynligt 5.46 til Venstres politiske ordfører for at høre om det er Venstres politik (det er det i øvrigt. Når jeg skriver om udenrigspolitik er det naturligvis som udenrigsordfører). Eller når et forslag om gps-armbånd - en moderne form for stuearrest - går - via elektroniske armlænker - til elektroniske fodlænker... Til alle vil jeg gerne sige: Jeg skriver som jeg skriver. Det bliver ikke anderledes. Vil man tage det ud sætning for sætning - og kun uddrage de sætninger man kan lide, eller kan bruge, så good luck. Det er dårlig stil. Og det giver ikke mening for mediet.

Den politiske mening Repræsenterer jeg så Venstre på min blog? Nej. Og ja. Jeg er valgt til Folketinget for partiet Venstre. Og jeg er valgt til at repræsentere partiets udenrigspolitik - derfor min titel af udenrigspolitisk ordfører. Derfor vil alle forhold, man kan læse på denne blog (fra min udnævnelse) naturligvis repræsentere partiets linje når det gælder udenrigspolitik. Men spørgsmål der ikke er omfattet af mit ordførerskab kan ikke naturligt lægges partiet til last. Der er vi folketingsmedlemmer Danmarks frieste mænd, som det fremgår af grundloven er vi kun forpligtet af vores samvittighed. Mine blogs er derfor - med ovennævnte modifikation - udtryk for mine personlige synspunkter. Og jeg kan glæde mig over, at sådan har vi altid haft det i Venstre. Det er ethvert medlems ret. At nogle derfor søger  at konstruere uenigheder -  der naturligvis er der - med baggrund i mine blogindlæg, men som i virkeligheden ikke vedkommer partiet, er kunstigt og latterligt. Lad dog Venstres politiske ordfører sove i fred, skønt man finder en eller anden sætning sensationel. Det er min holdning, ikke partiets. Så enkelt er det.

Tonen Jeg åbnede for nylig for kommentarer på min blogs. Det har jeg faktisk været glad for. Men samtidig har jeg i stigende grad måttet bruge tid på at redigere spam og uhøviske kommentarer. Lad mig enkelt forklare, hvor jeg står. Jeg gider ikke have afstumpede, racistiske eller kværulende indlæg på min blog. Ytringer a la Glistrups eller mennesker, der mener de har fundet livets sande mening og absolut mener de skal pådutte mig den, bliver redigeret bort. Der er gange, hvor jeg er i tvivl, og lader tingene stå. Der er gange, hvor jeg sikkert er uretfærdig. Men al den stund det er min blog, så må mine læsere leve med det.

Nyhedsbreve Jeg må konstatere, at enkelte modtager nyhedsbrevet, skønt de ikke har tilmeldt sig. Jeg ved ikke, hvilke venlige sjæle, der skriver andre ind så de kan modtage de rette budskaber. Men lad mig venligst henstille til, at folk undlader dette. Og til de, der synes de uretmæssigt modtager det, ja så er jeg altså uskyldig i denne sammenhæng. Meld jer fra, hvis I ikke vil modtage det. Det er ganske nemt. Vi er i øvrigt 842 nu. Ganske flot.

See you out there - and may the force be with you...

Have you heard the news... there's a good rockin tonight... Sådan synger han, kongen, helt tilbage i midten af 50erne. 1954, tror jeg nok. En skarphed og en coolness, som ingen i musikverdenen siden overgik. Uskyldigt, og råt på samme tid.

Jeg ved ikke, hvorfor netop disse linjer randt mig i hu - måske i barndommens erindring om David Crocket omgivet af indianerne, og krigstrommerne der buldrer i baggrunden. Eller det store eventyr om den gale Mahdi i Sudan, der massakrerer general Gordon og co. til sidste mand i Karthoum. Der er et eller andet ved den sag - "Have you heard the news"... Sagen - Muhamed-sagen II - Sudans boykot af, hold nu fast, Danmark... Det er lige til at le ad, hvis ikke det var så absurd.

Måske det er fordi lige de linjer minder mig om den revolutionerende evne til omvæltning vores frie - civiliserede - verden har, når den udsættes for pres. Rock'n Roll-revolutionen, ungdomskulturen - frisættelsen af de kræfter, der i alle andre samfund bliver undertrykt, løjet om, fortiet. BANG, sagde det - og de andre stivnede kulturer, anført af Sovjet, blev i løbet af 30 år løbet over ende i en konflikt ingen ellers kunne se enden på.

Den mangfoldighed, den stridbare insisterende vilje til frihed, der gennembryder enhver mur, ethvert reaktionært tankesæt, får vi snart brug for igen.

Sudan. Boykotte Danmark. Ha. God fornøjelse. Sådan et røver- og banditstyre, hvis middelalderlige indretning og medvirken til massakrer i nærområdet, burde bringe en sådan skam, at alene navnet Sudan burde frembringe hovedrysten og afsky.

"Have you heard the news!" - jo, jeg har hørt dem. Og igen erindres jeg om, hvilken taknemlighed enhver bør føle over at være født og sat i et land, hvor frihed, demokrati og omgængelighed er en central del af den fælles kultur. Danmark - boykotet af Sudan. Gud fader bevare mig vel - man får lyst til at udbryde et go ahead, make my day.

 18 februar http://www.berlingske.dk/article/20080218/danmark/109200049/

18 februar senere på dagen http://www.berlingske.dk/article/20080218/danmark/109200049/

19. februar http://www.berlingske.dk/article/20080219/danmark/80219068/

22. februar kl. 19  http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-10544900.html 

22.februar kl. 22.30 http://www.berlingske.dk/article/20080222/politik/702220063/

23. februar kl. 19 http://nyhederne.tv2.dk/video/index.php/nodeId-10553802.html

Der er som bekendt større glæde i himlen over en omvendt synder end over 99 retfærdige. Som Erik Ninn-Hansen sagde, da han blev væltet som Folketingets Formand: Politik er dejligt... 

Ha ha,  sikke en uge, denne her:-)

God weekend.

Så blev han fremstillet - den spinkle 15-årige, der havde meldt sig selv som en af brandstifterne. Sigtet efter straffelovens § 180. Den kan give op til livstid...

Angiveligt var han ikke stolt ved situationen. Og angiveligt så han ikke ud af meget. Og vi, der har prøvet at være domsmænd, mærker den dårlige smag i munden og den der mærkværdige fornemmelse i mellemgulvet - for pokker. Hvad nu hvis det var vores barn, der sad der.

Det ulykkelige er, at samfundet er nødt til at statuere eksempler - at nogle må bære prisen for de forhold af kaos og anarki, vi i stigende grad har set brede sig. Og at samfundet når det er kommet dertil ikke må blinke, eller kan holde til at vise svaghed.

Ja, naturligvis er mange af de unge forhærdede. Og naturligvis er det først og sidst deres eget ansvar, hvad de gør. Det er der ingen som helst tvivl om.

Men set bort fra den konkrete sag må det indgå i vores fremadrettede perspektiv, hvilke signal Københavns Kommune har sendt ved at lade stå til igennem unge menneskers stigende kriminalisering - ved et kaos i det  forebyggende arbejde selv tilstået af de ansvarlige borgmestre her for få dage siden, se det lidt pakket ind her http://politiken.dk/politik/article473380.ece - indtil det ender i, at man uden nærmere eftertanke ender som brandstifter, og dermed en af de alvorligste paragraffer i straffeloven. Det er ubetinget fængsel. I blidere tilfælde op til 6 år - i alvorligere tilfælde som sagt op til livstid...

Der er vitterlig brug for helt klare signaler i vores tilgang til forhold, der, hvis vi intet gør kun vil forværres. Ja, for fællesskabets skyld. For ofrenes skyld. Men ærlig talt også for de unges: Ingen børn fødes onde. Kald mig i givet fald bare blødsøden.

Der er et citat fra Hoppalong Cassidy, som jeg ikke kan huske - måske nogle af bloggens læsere kan hjælpe? Men det er et eller andet han siger til sin hest (er det ikke Silver den hedder?) med jævne mellemrum. Sådan i stil med op på hesten igen og lad os så ride ud på nye eventyr sammen...

De hvide hatte og de hvide heste rider ud mod den solnedgang, der altid indikerer, at i morgen er der atter en dag, og den vigtigste fodboldkamp er altid den næste:-)

Alt mens Danmark er blevet brændt og bombet er der faktisk også sket gode ting: Diktatoren Castro er gået af! Svend Aukens og Lykketofts sambasocialist ven har langt om længe måtte bukke under for, at selv hans solnedgang trods alt har sin tidsmæssige begrænsning. Og mon ikke, erindrende hvad Villy Søvndahl skrev på sin blog om Hizbuth Tahir, der venter ham en varm velkomst der hvor Villy ønsker dem hen... Det er rart at tænke på, at der altid er en vis retfærdighed til sidst. Som i Hoppalong Cassidy-filmene.

Pakistan har afholdt et demokratisk valg. Resultatet er mudret - men de radikale muslimmer er marginaliseret. Det giver forhåbentlig håb om at noget fornuftigt sker der ned. Nede i det, nogen ville kalde forgården til Villys ønskedestination for de radikale.

Og Cosovo - bliver interessant at følge; danner det præcedens, at en del af et land på denne vis kan løsrive sig? Hvad kommer det til at betyde i FNs sikkerhedsråd? Hvordan vil Rusland reagere? Bliver EU endegyldig samlet i spørgsmålet? Hmm. Og jeg som troede, i 1989, at vi drog med den evige fred og de evige liberale jagtmarker... I stedet denne komplicerede virkelighed, brand hjemme, brand ude. Så når nu Helvedet har spillet så stor en rolle i de seneste debatter, så lad os få vor Herre på banen i stedet. Med Dronningens ord: Gud i vold.

UPDATE: Åh. Endnu et solcenter sat i brand. Men det er givetvis bare endnu en tilfældighed i en lang kæde af ikke-sammenkædede begivenheder. Skal snart have læst op på the phoney war-period...

Kære læsere (herunder ikke mindst brand- og politifolk)!

I løbet af i går har jeg personligt modtaget i nærheden af 300 mails, og på bloggen kan I jo selv se, hvor mange der har indtegnet sig med synspunkter. Så mange mails har jeg aldrig fået før - ikke engang på den aften, jeg trådte af som borgmester. Mails og blog afspejler fint, de tilkendegivelser jeg har modtaget.

Må jeg blot have lov til at sige tak for jeres deltagelse og for jeres tilkendegivelser. Det er betryggende for demokratiet, at så mange ønsker at deltage og i en svær situation for min by København og for landet som sådan.

Jeg har også fået mange henvendelser fra politifolk og brandmænd. Må jeg sige til jer: Igennem otte år var jeg en enormt stolt chef for Københavns Brandvæsen. Det er ganske vanskeligt at forklare, hvad der sker, når man leder sådanne folk. Jeg startede som ung liberal hedspore, der ville privatisere det hele - og lærte hurtigt, at sætte pris på de stålsatte, fokuserede og profesionelle mennesker, der passer på os alle hver dag. Vi var de første, der satte fokus på, hvad der skete på Nørrebro. Jeg husker, da ambulancefolkene selv kom ind og fortalte om overfald, sygemeldinger, chikane - og min forbløfelse over, at det ikke var noget, "man" måtte tale om. I dag flere år senere ser vi så udviklingen. Når man samtidig har deltaget i mindehøjtidelighed for en mand, der faldt i tjenesten, den sorg, der prægede forsamlingen - så er det næsten ikke til at bære, at at blive tillagt en kritik af jer. Hvad jeg egentlig vil sige til jer er: Tak fordi I orker at yde en indsats. Tak fordi I hver dag går på arbejde, trods stigende vanskelige vilkår. I skal vide, at vi er mange, der hver eneste gang tænker på jer. Og støtter jer. Det er stadig sådan, at hører jeg en sirene om natten, så vågner jeg og tænker, hvem er nu derude, og venter på brandchefen skal ringe om hvad der nu er i gang. Det er nok en arbejdsskade, der aldrig forsvinder - og som jeg ikke er ked af.

hvor mærkværdigt. Understående blogindlæg har fået en overskrift i Ritzau, hvori det hedder jeg angriber politiet. Og S, K og DF - og nu også min egen politiske ordfører Inger Støjberg - er ude at tage afstand... Hrmpf. Sikke noget vrøvl. At man kan tro at jeg - en overmåde stolt chef for Københavns Brandvæsen gennem 8 år - på nogen generel måde kunne kritisere politimanden eller brandmanden på gulvet er for mig fornærmende og helt ufatteligt.

Jeg angriber som det fremgår den holdning, der ligger bag Per Larsens udtalelser, og de der er enige med ham. De holdninger, der i dag har resulteret i, at København har et nyt ungdomshus på vej. De holdninger, der har medført, at unge indvandrerbander er blevet opmuntret af de autonomes succes. Derimod er jeg helt enig med statsministeren, justitsministeren og med sproglige moderationer

politimester Michael Højer fra rigspolitiet, der i lørdagsi Nyhedsavisen s. 10 siger følgende "Der her har allerede stået på i alt for mange døgn og er fuldstændig uholdbart. Derfor sender vi nu et signal til indvandrerne (!) om, at nu stopper festen - nok er nok. befolkningen vil opleve, at politistyrken bliver større om natten, og at vi vil gøre mere for at de her skidderrikker (!) samlet op".

Tja. Nu vil jeg køre hen og hente mine børn - al tv-deltagelse har jeg aflyst. Der er simpelthen noget pjat, når debatten skal foregå på denne måde.

Jeg er nok gammeldags. jeg har  aldrig kunnet se charmen i hærværkgraffitiens tags - hanhundepisseri på alle byens rum. Har aldrig brudt mig om den -fortrinsvis - udenlandske oplevelse af, at der var bestemte områder man ikke kunne gå i. Og bliver rasende når jeg ser mit land og min by fyldt af brand, vold, skræk og angst.

Det er helt uvirkeligt. Langt de fleste politikere taler med alvorsfuld røst om, at det er for galt. Men meget få siger, at der skal slås hårdt ned. At vi er udover den grænse, hvor man kan snakke sig til rette. Heldigvis med statsministeren som en hæderlig undtagelse i går aftes kl. 21.

Sagen er meget enkel: Vores retsorden, vores civilisation, vores demokrati er under angreb. Ikke blot stenkast hist og pist. Men pøbeloptøjer, anarki, selvtægt. Det har været længe undervejs. Hver eneste gang, nogen har grebet til vold, har dette samfund belønnet dem. Hver eneste gang har snakken igen og igen lydt på dialog. Rovdyrene har fået frit løb, og tror, samfundet er svagt og ikke vil slå igen. De har frit lejde.

Signalet til almindelige lovlydige borgere er fra hyænerne, som Hella Joof kalder dem, at de behersker gaden og de behersker situationen. De driver gæk med ordensmagten, og skræmmer dem til at holde sig væk i bestemte områder på bestemte tidspunkter. Per Larsens svar -  ja, det var ham, der før Ritt sagde, at de unge igen skulle have et ungdomshus, det der har udløst hele denne forfærdelige situation - er fortsat, at man skal gå i dialog. Dialog... Med hvem? Dem der brænder, hærger og truer? Der åbenlyst ler ved at udsætte almindelige mennesker for brand og hærværk? Gud ved, hvad små børn, der ser dette samfundets totale magtesløshed tænker?

Sagen er enkel: Igennem hele verdenshistorien har signaler som disse betydet civilisationens sammenbrud. Når de få, men hæmningsløse og brutale, tager magten er flertallet - de normale - skrækslagne. Og myndighederne taler og taler om samtale, dialog - mens befolkningen bliver ofret. Og opdraget til, at selvtægt fremover må være vejen frem.

Snart vil urmageren i Kompagnistrædet blive et idol. Almindelige mennesker vil ikke i længden finde sig i, at ordensmagten og myndighederne magtesløst blot snakker om dialog og lader voldsmænd og brandstiftere fylde gadebilledet. Det er forfærdeligt. Det er ikke sådan et samfund, jeg ønsker mine børn skal vokse op i. Men hellere muligheden for at forsvare sig selv og sin familie end at stole på myndighederne. Dem der burde forsvare os, har givet op. Folk med Per Larsens holdninger vil øjensynligt hellere drikke te med brandstiftere og uromagere  - med Sarkozys ord La Raquaille - og spørge hvordan de har det, end sørge for at der er ro og orden i gaderne.

PS: I nogle dagblade har politikere og andre udlagt mine holdninger sådan, at jeg går ind for ulighed for loven. F.eks. er der den rablende påstand i Fyns Stiftidende, at jeg skulle gå ind for særlige love for indvandrere - måske det er min sondring mellem statsborgere og ikke-statsborgere, der forvirrer her, det ved jeg ikke. Men det har jo intet med spgm. om lighed for loven at gøre. Min pointe er den, at vi i det sociale arbejde i sagens natur ikke kan behandle folk fra udenlandske kulturer som folk fra danske kulturer. Hvad nytter det at sende frk. Jensen ud til Ahmets fader, hvis vi ved det ikke hjælper? Hvad angår straffeloven, så er det min opfattelse, at man skal straffe bandekriminelle hårdere end f.eks. en almindelig person, der for første gang begår lovbrud. Det er ikke ulighed for loven. Baggrunden for den udtalelse skal findes i, at jeg har foreslået et gps-armbånd til f.eks. de værste af børnene under 15 år. Jeg vil sikre mig, at det ikke bare bliver en løsning de sociale myndigheder og politiet anvender mod alle, fordi de i lighedens navn skal udstyre alle, hvis de udstyrer en. Det er såmænd blot min pointe. Det har altså ikke noget med ulighed for loven at gøre.

Som det fremgår af Politiken er jeg af Venstres folketingsgruppe blevet bedt om at udarbejde et oplæg til, hvordan vi får genskabt tilliden til det offentlige rum og ansatte i offentlig tjeneste sikres mod kriminalitet. Kort og godt, hvordan vi får standset de forhold, der gælder nu og her på gader og stræder med vold, hærværk og optøjer.  Og forholdene i offentlige institutioner, hvor lærere får bank af elever. Sagsbehandlere overfuses. Og brandfolk overdænges med sten og flasker, og må eskorteres. O.s.v. Dette enorme normskred, der er sket over de sidste år.

Jeg foreslår i virkeligheden alle, der ser eller lytter til medier eller andet i morgen, at de køber Politiken og læser hele interviewet i PS. Den første journalist fra radioavisen har allerede ringet, og det handler om et lille fragment af oplægget, jeg har nævnt - nemlig spørgsmålet om, at give sociale myndigheder og politi under domstolskontrol mulighed for at udstyre bl.a. kriminelle børn med et gps-armbånd (hvor er det iøvrigt irriterende, at der står jeg vil overvåge 12-årige børn med armLÆNKER. Sikke noget vrøvl. Nej, jeg vil lovgivningsmæssigt åbne for hjemmel til at de pågældende myndigheder kan udstyre KRIMINELLE også under 15 år med et gps-armbånd. Tsk).

Snakken i Politiken er i virkeligheden mere en filosofisk snak. Kun to af forslagene, jeg agter at forelægge gruppen, er med i avisen - enhver må kunne forstå, at et sådant oplæg i sin helhed må præsenteres for gruppen før det fylder medierne.

Alligevel slipper jeg jo ikke for at forklare dette her: Problemet er, at vi politikere hele tiden får at vide af politifolk og sociale myndigheder: "Vi ved godt, hvem der skaber problemerne. Men vi kan ikke bevise det." For mig er det en vanvittig provokerende udtalelse. Her sætter vi kameraer op i det offentlige rum, så vi alle kan overvåges og mistænkeliggøres - men dem, vi ved der skaber problemerne, overvåger vi ikke. Det er for mig helt paradoksalt. Og bør derfor føre til en overvejelse om at bruge dette redskab, der er i brug andre steder som følge af den teknologiske udvikling. Jeg foretrækker at overvåge problemskaberne, fremfor de uskyldige. I hvert fald som grundprincip.

Det kan også være et nyttigt redskab i den opdragelse vi skal i færd med - for det er jo det, der er realiteten. Vi skal starte helt forfra. Desværre. Det vidner volden, hærværket og brandene om. Forårsaget blandt andet af børn på 12 år!!

Men som sagt: Det er en meget, meget lille del af et - for nu at bruge et fint ord - filosofisk kompleks af overvejelser. Så læs i stedet hele interviewet i Politikens PS-sektion, hvis du har fået morgenkrydderen galt i halsen.

Læs i øvrigt dette tankevækkende blogindlæg fra Michael Jalving: http://jalving.blogs.berlingske.dk/2008/02/15/ny-alliance/

Efter integrationsministerens betænkeligheder ved fremgangsmåden ved udvisningen af de to tunesiske statsborgere fylder ikke mindst intellektuelle (fremragende) borgerlige debattører som f.eks. Jakob Mchangama og Peter Kurrild-Klitgaard i spalterne med kritik. En kritik af den borgerlige regering og det flertal, der står bag terrorlovene.

Det må være et krav, at man kan få domstolsprøvet så væsentlig en ting som en udvisning, hedder det. Det er en klart, enkelt og principielt argument. Jeg er i øvrigt ikke sikker på, at man ikke rent faktisk vil kunne rejse en sag efter grundlovens § 63, hvori det hedder, at "domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens (statens/regeringens m.k.) grænser. Den der vil rejse en sådan sag kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedsmyndighedens befaling".

Der er en stor diskussion blandt de retslærde, om man fra lovgivers side kan vedtage love med såkaldte endelighedsbestemmelser i - d.v.s. at man fra lovgivers træffer beslutning om, at en given sag netop kun kan besluttes/afgøres administrativt og ikke indbringes for domstolene. Jeg er ikke klar over, om dette er tilfældet for den pågældende paragraf 25 i udlændingeloven vi her taler om.

Men uanset, så mener jeg godt, man på retsstatens grundlag kan forsvare en administrativ udvisning af en udenlandsk statsborger. Principperne om en retsstat er ikke komplet fasttømret, og spørgsmålet om, hvilke retsgarantier, der må gælde, er ikke altid evidente.

Ja, det havde været enklere, om en dommer havde set med, når ministeren skulle træffe sin afgørelse - ikke for at overse en retssag, men for at se, som repræsentant for den dømmende magt, om alle formalia er overholdt. Men i stedet har Folketinget altså valgt, at den retsgaranti, den pågældende skal have, er en minister. Efterretningstjenesten indstiller, justitsministeren gør det samme, og integrationsministeren træffer den endelige afgørelse. Det fordrer naturligvis, at ministeren tager sin opgave alvorligt (det er i øvrigt træls at se, at professor Ole Espersen i dag hævder, at regeringen ikke er en del af den lovgivende magt. Det kan man jo blot kigge på grundlovens § 3 for at forvisse sig om er forkert...). Det ansvar og den opgave forvaltes under ansvar for Folketinget.

Mod et hensyn om en klassisk overvågning af en sådan sag af en dommer taler, f.eks. det faktum, at der er tale om udenlandske statsborgere og sager om Rigets sikkerhed. Efter min opfattelse må udenlandske statsborgere, der opholder sig i et fremmed land, som Cæsars hustru være hævet over enhver mistanke. Der tilkommer ikke sådanne den samme retssikkerhed i relation til retten til at opholde sig på et fremmed lands territorium som landets egne (stats)borgere. I sagens natur ikke. Det er allerede sådan i dag, at politiet f.eks. ved grænsen kan afvise udenlandske autonome, hvis de vil ind i Danmark og lave ballade. Skulle de nu også kunne gøre det til et krav om domstolsprøvelse, før denne afvisning fandt sted? Jeg tror enhver kan se det absurde heri.

Begår udenlandske statsborgere forhold, der bringer dem i efterretningstjenestens søgelys, må de leve med, at de nemmere end landets egne borgere kan blive bedt om at rejse. Det er gæstens lod. At man så - tror jeg - efter grundlovens § 63 evt. vil kunne føre en sag fra Tunesien - ja det er en anden sag. Og for de, der måtte tro, at der er tale om guds bedste børn (med fare for at fornærme profetens tilhængere...) ja så må det vel være en trøst...

Jeg tiltræder i dag et nyt job som kontaktdirektør i IT-virksomheden Propeople. Virksomheden er en cutting-edge virksomhed, der arbejder med avancerede internetløsninger.

Virksomheden er solid, har aldrig mistet en kunde, og er vokset kraftigt gennem de seneste år. En vækst, det nu også bliver min opgave at bidrage yderligere til. Jeg er glad for at virksomheden har ment, jeg kunne bidrage, og glæder mig til opgaven.

Det har været vigtigt for mig, at skulle jeg acceptere et job i det private erhvervsliv skulle jeg dels kunne kombinere det med mit politiske virke, dels skulle det være en virksomhed hvis etik, produkt og arbejdsmoral jeg 100 % kunne stå inde for. Alt dette repræsenterer Propeople - og at der tilmed er tale om en virksomhed præget af ny teknologi, stræben mod stjernerne og kraftig vækst, gør ikke min glæde mindre.

Virksomheden har blandt andet kunder som Egmont, A.P. Møller og AOK.

Ansættelsen får ingen indvirkning på mit politiske arbejde, som jeg agter at fortsætte med samme energi som hidtil.

Du kan se mere om virksomheden på www.propeople.dk

Sig mig engang; er det kun mig, der er træt af hele tiden at se Manu Sareen optræde i medierne med sine banaliteter og sit vrøvl om de uroligheder og det pøbelvælde, der breder sig i København og andre steder?

At invitere Sareen, der hver og hver anden dag skifter holdning i tilgangen til disse sager, og som først og sidst er radikal, svarer til at invitere Klaus Riskær til at kommentere på hæderligheden i finansverdenen.

Og hvad værre er; Sareens politik er jo den sejrende i København.

Det er jo nu engang hans partifælle Klaus Bondam, og overborgmester Ritt Bjerregaard, der ved sidste valg banaliserede integration og kriminalitet som valgtema, og i stedet mente, at lækker storby og ingen slinger i valsen mht boligbyggeri var de afgørende ting for byen.

Jeg søgte spagfærdigt at gøre noget ved disse ting, fordi jeg så det som de største udfordringer for byen. Men nej - det var ikke vigtigt nok. Og sandt at sige har det radikale venstre og socialdemokraterne intet - intet - gjort for at vende den stigende uhyggelige udvikling.

Tværtimod præsterede de to partier for nyligt at belønne gadens parlament med beslutning om at forære dem et nyt hus - et klart signal til andre grupper om, at vold betaler sig.

Den politik ser vi nu de direkte følger af. Andre unge - denne gang såkaldte 2. og 3. g'ere - har taget signalet om frit lejde til sig. Og hvad værre er: Det breder sig. Den politik af eftergivenhed, slaphed og passivitet som vi har set fra Københavns Rådhus har nu medført uro over hele Danmark.

At man på denne baggrund igen og igen skal høre Sareen udfolde sig er en fornærmelse mod begavede menneskers intelligens. Han og hans parti bærer et direkte medansvar for at volden breder sig i gaderne. Det er flertallet, bestående af S, SF og R, der bærer det direkte ansvar for intet at have foretaget sig, og at have bagataliseret og nedtalt problemerne hver gang, samtidig med man har sendt signaler ud, hvor man belønnede mennesker, der tager sig selv til rette på bekostning af lov og ret. Resultatet ser vi i dag. Så fri mig for at høre mere snak fra Sareens side. Stil ham i stedet til ansvar. Det andet, det er til at få kvalme af.

PS: Må vi ikke også være fri for at se ham kaldt "integrationskonsulent". Efter af Sareen hævdede dødstrusler (íkke noget, vi andre er blevet delagtigjort nærmere i, hvad Sareen da ellers rigelig har for vane...) sagde manden sin stilling op i Københavs Kommune. Han er politiker, intet mere, intet mindre, og part i denne sag. Hvor han vedvarende har stået for det radikale venstres indstilling til integrationsudfordringen i København. Og den indstilling, den kender vi kun alt for godt...

UPDATE: se denne historie fra indvandrermiljøet selv, der til fulde bekræfter at hele grundlaget for urolighederne skal findes i og på Københavns Rådhus: http://www.180grader.dk/nyheder/F_dregruppe_Indvandrerb_ller_har_l_rt_af_de_autonome.php

En meningsmåling i søndagsavisen viste, at den republikanske præsident danskerne foretrak var John McCain. Han ville i Danmark få hele 3,4 pct. af stemmerne... Obamanien og Clintonismen stod til over 90 % af stemmerne...

Det burde afstedkomme et spørgsmål rundt omkring: Hvorfor? Hvordan kan det være, at Danmark - et land med en borgerlig regering igennem snart mange år - i så stort tal støtter to mennesker, der grundliggende ligger til venstre på den gamle højre/venstre skala? Hvad er årsagen?

Er det McCains person? Den højt dekorerede krigshelt, der sad flere år i et kommunistisk fængselshelvede i Vietnam, blev tortureret, afviste at blive sendt hjem, fordi propagandaen ville udnytte hans familierelationer til at udstille Amerika (hans far og farfar var begge admiraler i den amerikanske flåde)? Manden som er gået imod Bush omkring præsidentens legitimering af tortur? Som ønsker et opgør med den stigende grad af rigmandsvælde og korporative politiske tendenser?

Hmm. Det lyder mærkeligt, at en mand med en sådan integritet, og en sådan moralsk retlinethed kun skulle kunne opnå 3 pct. af stemmerne i Danmark.

Det bringer mig til dagens forespørgsel i Folketinget - CIA-flyvningerne (de såkaldte). Jeg skal med influenza bestige talerstolen og stille regeringspartiernes + støttepartiers forslag til vedtagelse. Det er en speget sag. Hvad ingen ved er, at det pågældende program, med bortførelser af nogle af verdens værste terrorister, rent faktisk blev startet af den i Danmark højtelskede... Præsident Clinton! Ja, netop. A propos moral... 

Jeg var så træt af, at Nyrup altid stod og skød skylden på den borgerlige presse. Jeg synes, det er næsten lige så trættende, når man skal høre om den venstreorienterede journaliststand, der som en anden politisk bevægelse præger medierne i socialistisk retning.

Men her møder jeg alligevel eftertanke... Hvad er det, der gør, at danskerne har så lidt forståelse for den amerikanske politiske scene, skønt der er massiv mediedækning? Hvad er det der gør, at det tog os årevis at erkende, at f.eks. Reagan - en republikansk præsident - var en af de største i dette århundrede, og ikke, som Svend Auken og Anker Jørgensen ellers sagde det, en gal hund og en B-skuespiller? Hvordan i al verden kan vores opfattelse af en hædersmand som John McCain være så fortegnet, at vi så massivt støtter en kvinde som Hillary hvis adfærd man gennem årene vel nok kan stille spørgsmålstegn ved eller en Obama, der har haft sin del af problemer med stoffer, og som endnu ikke har været igennem den egentlige firewall? Tja. Det er ikke til at vide.

Mit bedste bud er, at der mangler en ordentlig fortælling - en redelig introduktion og indføring i, hvad det her egentlig betyder for Danmark - og hvad disse mennesker egentlig repræsenterer. For tallene er simpelthen for skæve.

Og hasteforespørgslen i dag? Tja. Nu hvor den parlamentariske situation er tilbage hvor den startede før valget, med Shakespeares ord; Stor ståhej for ingenting.  

Politiken kan idag fortælle, at vi danske er meget nært knyttet til vores fædreland http://politiken.dk/indland/article467300.ece . Vi ser ikke flere kulturer - multikulturalisme - som en styrke - og det er vi enige om over en bred kam. Til gengæld splittes vi når det kommer til spgm. om indvandring.

Og noget der smerter mig: Vi er ikke synderlig stolte af vores kunst og kultur... At tænke sig: Kierkegaards, HC Andersens, Bohrs, Krøyers, Carl Nielsens, Grundtvigs og Ingemanns børn er ikke stolte over, hvad deres land har frembragt på dette felt. Bang & Olufsen, Mærsk, Danfoss - de store kapitler i dansk industrihistorie.

Hvor er det dog en skam. Og forstemmende. Jeg kan ikke lade være med at betænke, at der må være en sammenhæng mellem 70ernes totale ødelæggelse af sammenhængen mellem generationerne, ombringelsen af beretningen om de store mennesker og deres frembringelser, der bærer skylden. Det er som om vi i årevis har eroderet enhver glæde over, hvad der egentlig var vores. I stedet må vi høre den forløjede snak om "sammenhængskraft" som skabt af velfærdsstaten (den samme undersøgelse viser, at den er vi mægtig stolte af...). Det er symptomatisk, at jeg lige har læst om jødernes tilbedelse af guldkalven for min lille søn til godnathistorie. Ærlig talt: Velfærdsstaten - dette kunstprodukt - fremfor hele grundlaget for den danske kunst og kultur... Man græmmes, som Søren Brun ville have sagt.

Som tiden er gået må jeg også indrømme, at jeg rammes af en sådan undersøgelse. For jeg befinder mig lige i midten af den. Jeg er positiv overfor en bestemt form for indvandring - men jeg vil med vold og magt (altså, demokratisk naturligvis...) bekæmpe multikulturalismen. Denne forløjede påstand om at alle kulturer er ligestillede, der gør, at vi i dag - af en mærkværdig hensyntagen - ser, at der f.eks. i København ikke serveres svinekød på mange, mange af vore institutioner. At der ikke synges salmer af religiøs hensyntagen. At man lukker svømmehaller for alle besøgende. Og hvad ved jeg... Det er en skræmmende og kulturundergravende catch-22, hvor man hører og ser mindre og mindre til den kultur, vi er rundet af - og som derfor også uforskyldt bliver mere og mere ligegyldig for den enkelte.

Vi er blevet så bange for vores egen skygge. Jeg kan tydeligt huske, da Danmarks Radio ville fjerne rådhusklokkerne. For det var jo lidt for gammeldags - lidt for nationalt. Og nu er også pigekoret røget - så nu fjernes den sidste mulighed for at høre sange fra den danske guldalder på et bestemt tidspunkt i DR. Det er igen angsten og kravet om modernisme - der åbenbart ikke også kan handle om at kende det sted, man er...

Man kan le af disse eksempler, selvfølgeligt. Jeg mener svinekød, pigekor, salmer... Hvis ikke de var symptomatiske for den indstilling der er overalt i det offentlige Danmark.

Lyder det konservativt? Jeg synes det ikke - man kan sagtens være liberal, og så tror på at kultur betyder noget. Faktisk er et afgørende bindeled for fællesskabet. Måske også derfor de talrige skændsmål om, hvorvidt Edmund Burke var konservativ eller liberal.

Og så til spgm. om indvandringen, for hvad er det nærmere betegnet jeg er positiv overfor her? Jo: Jeg er positiv overfor de, der vil komme og være med til at udvikle Danmark under den præmis, at folk erkender og glæder sig over, at det er Danmark, de er kommet til. Vi har i en tid, hvor økonomi og marked åbnes (og tak for det!), brug for dygtige mennesker der kommer og vil være med til at bygge et fredeligt og højtudviklet land op. Men jeg må tilføje: Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det - det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer folk kan drage andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til...

UPDATE: Ritzau har fået det ud af mit indlæg, at jeg skulle gå imod statsministeren. Hvor i al verden det kan læses ud af denne tekst har jeg svært ved at se. Det er ikke let... :-)