Søren Pind

Så kunne BT offentliggøre, at et socialdemokratisk BR-medlem - Ritts tro følgesvend Jacob Hovgaard - har stillet min forvaltning en - lang - række spørgsmål til mit julekort. Det, du kan se på forsiden af min hjemmeside.

Herunder et så tåbeligt af slagsen, som hvem der har betalt for de out-door hilsener, der blev alle københavnere til dels forskellige steder i København. Naturligvis har kommunen ikke det. Den slags skal man være socialdemokrat for at finde på - partiet burde gribe i egen barm og tjekke, om der har været fortilfælde, hvor det er sket… Man kunne passende spørge Kramer.

Men det interessante er, hvordan et fotografi, der af Berlingske Tidende bliver beskrevet som et klassisk julekort - og hvor min søn bærer byens tre tårne på brystet - kan provokere socialdemokrater så meget? Er det fordi, mange i det parti aldrig har evnet at elske andre end sig selv? Og hvorfor provokerede det ikke tidligere år, da f.eks. skoleborgmester Bregengaard lod børn, der besatte Rådhuset, være i billedet sammen med ham på sit julekort? Er det fordi, partiet ikke bryder sig om familien? Eller hvad er der galt? I grunden synd for det København, der netop har brug for flere familier til at sikre byens sociale kit.

Måske det er derfor, folkeskolen har det så dårligt. Og derfor, det tog år, før børnepasningen overhovedet blev interessant for partiet. Socialdemokraterne er et parti, der i årevis har støttet en stigende opsplitning af det danske samfund; uden krav til det faglige indhold i folkeskolerne. Hvor børnefamilier er blevet udplyndret i skat. Og hvor hykleriet nåede et toppunkt, da Nyrup kom med bemærkningen om moderen, der cyklede af sted i regnvejr med barnet bagpå. Mon Nyrup nogensinde har prøvet det? Eller Jacob Hovgaard? Eller Ritt? Næppe. Men vi familier der har, ved, at er der et parti, man ikke kan vente hjælp fra her, er det øjensynligt deres. For familien provokerer åbenbart. Og så i julen...

Så skete det igen. Jeg har nu siddet på Rådhuset siden 1994, og hvert eneste år kommer der atter og atter sager, hvor Socialdemokraterne ikke kan se forskel på - som de kalder sig - den store maskine (kommunen) og det store parti (dem selv...).

Denne gang er det de ældre i de gamles by det går ud over. I 1996 var den daværende socialdemokratiske borgmester Lars Engberg (nuværende overborgmester) ansvarlig for, at administrationen af huslejerne gik til det almene boligselskab KAB, der er notorisk besat med socialdemokrater. Berlingske Tidende kan i dag fortælle, hvordan både den tidligere og den nuværende direktør er medlemmer af partiet - og tilfældigvis sad Engberg dengang både som den borgmester, der skulle udbyde udlejningen i de gamles by, og i KABs bestyrelse... Flot. I dag mærker de ældre så konsekvensen; huslejerne eksploderer, mange er senildemente og kan ikke overskue sagen og familierne er rasende. Man forstår dem så godt.

Mon ikke mange synes, det er på tide, at vi får gjort op med de her forhold, hvor man konstant er i tvivl om, hvilke interesser Socialdemokraterne egentlig varetager? Det er særligt muntert, at disse forhold konstant plager særligt generationen over Karen Hækkerup. Hende har de så jaget på porten nu. Den formand, der egentlig prøvede at gøre op med disse forhold, er også røget. Begge fjernet af socialdemokraternes "nye" spidskandidat, der står klar til at overtage disse "stolte" socialdemokratiske traditioner. Adspurgt hvad kandidaten mener om sagen, er hun endnu engang kommet frem til, at hun skal tænke sig om og sætte sig ind i sagen. Sådan sagde hun også om Kramer og de hjemløse. Svaret på det relevante spørgsmål fik vi aldrig. Ak ja. Man må håbe, blot enkelte journalister er vedholdende nok.

Sandheden er, at der er brug for nye koste på Rådhuset, der kan få støvet ud helt ude i hjørnerne. Tiden er inde. Indtil vælgene betror os kostene, må vi passe vores arbejde. Blot synd, at børn og forældre (ligkistesagen), idrætten og kulturen (KUC), de hjemløse (Kramer-checken) og nu de ældre skal lide under Socialdemokraternes misregimente indtil den 15. november næste år...

Glædelig jul.

Velkommen til Min weblog.

Med venlig hilsen

Søren Pind