Søren Pind

Jeg er nok gammeldags. jeg har  aldrig kunnet se charmen i hærværkgraffitiens tags - hanhundepisseri på alle byens rum. Har aldrig brudt mig om den -fortrinsvis - udenlandske oplevelse af, at der var bestemte områder man ikke kunne gå i. Og bliver rasende når jeg ser mit land og min by fyldt af brand, vold, skræk og angst.

Det er helt uvirkeligt. Langt de fleste politikere taler med alvorsfuld røst om, at det er for galt. Men meget få siger, at der skal slås hårdt ned. At vi er udover den grænse, hvor man kan snakke sig til rette. Heldigvis med statsministeren som en hæderlig undtagelse i går aftes kl. 21.

Sagen er meget enkel: Vores retsorden, vores civilisation, vores demokrati er under angreb. Ikke blot stenkast hist og pist. Men pøbeloptøjer, anarki, selvtægt. Det har været længe undervejs. Hver eneste gang, nogen har grebet til vold, har dette samfund belønnet dem. Hver eneste gang har snakken igen og igen lydt på dialog. Rovdyrene har fået frit løb, og tror, samfundet er svagt og ikke vil slå igen. De har frit lejde.

Signalet til almindelige lovlydige borgere er fra hyænerne, som Hella Joof kalder dem, at de behersker gaden og de behersker situationen. De driver gæk med ordensmagten, og skræmmer dem til at holde sig væk i bestemte områder på bestemte tidspunkter. Per Larsens svar -  ja, det var ham, der før Ritt sagde, at de unge igen skulle have et ungdomshus, det der har udløst hele denne forfærdelige situation - er fortsat, at man skal gå i dialog. Dialog... Med hvem? Dem der brænder, hærger og truer? Der åbenlyst ler ved at udsætte almindelige mennesker for brand og hærværk? Gud ved, hvad små børn, der ser dette samfundets totale magtesløshed tænker?

Sagen er enkel: Igennem hele verdenshistorien har signaler som disse betydet civilisationens sammenbrud. Når de få, men hæmningsløse og brutale, tager magten er flertallet - de normale - skrækslagne. Og myndighederne taler og taler om samtale, dialog - mens befolkningen bliver ofret. Og opdraget til, at selvtægt fremover må være vejen frem.

Snart vil urmageren i Kompagnistrædet blive et idol. Almindelige mennesker vil ikke i længden finde sig i, at ordensmagten og myndighederne magtesløst blot snakker om dialog og lader voldsmænd og brandstiftere fylde gadebilledet. Det er forfærdeligt. Det er ikke sådan et samfund, jeg ønsker mine børn skal vokse op i. Men hellere muligheden for at forsvare sig selv og sin familie end at stole på myndighederne. Dem der burde forsvare os, har givet op. Folk med Per Larsens holdninger vil øjensynligt hellere drikke te med brandstiftere og uromagere  - med Sarkozys ord La Raquaille - og spørge hvordan de har det, end sørge for at der er ro og orden i gaderne.

PS: I nogle dagblade har politikere og andre udlagt mine holdninger sådan, at jeg går ind for ulighed for loven. F.eks. er der den rablende påstand i Fyns Stiftidende, at jeg skulle gå ind for særlige love for indvandrere - måske det er min sondring mellem statsborgere og ikke-statsborgere, der forvirrer her, det ved jeg ikke. Men det har jo intet med spgm. om lighed for loven at gøre. Min pointe er den, at vi i det sociale arbejde i sagens natur ikke kan behandle folk fra udenlandske kulturer som folk fra danske kulturer. Hvad nytter det at sende frk. Jensen ud til Ahmets fader, hvis vi ved det ikke hjælper? Hvad angår straffeloven, så er det min opfattelse, at man skal straffe bandekriminelle hårdere end f.eks. en almindelig person, der for første gang begår lovbrud. Det er ikke ulighed for loven. Baggrunden for den udtalelse skal findes i, at jeg har foreslået et gps-armbånd til f.eks. de værste af børnene under 15 år. Jeg vil sikre mig, at det ikke bare bliver en løsning de sociale myndigheder og politiet anvender mod alle, fordi de i lighedens navn skal udstyre alle, hvis de udstyrer en. Det er såmænd blot min pointe. Det har altså ikke noget med ulighed for loven at gøre.

KOMMENTAR