Her kan du finde min blog, se billeder og tilmelde dig mit nyhedsbrev
På en dag, hvor rigspolitichefen officielt erklærer, at den største sikkerhedsrisiko i Danmark udgøres af indvandrerbander, er det på sin plads, at minde om, hvem den udvikling rammer hårdest; nemlig vore børn.
En række mennesker har stillet mig spørgsmålet - efter et interview i weekendavisen i sidste uge, hvori jeg beretter, at en tredjedel af børnene i Københavns Kommune i løbet af et år har været ramt af vold, trusler om vold, røveri eller tyveri el.lign. - hvorfra det tal dog stammer, og om det virkelig kan være rigtigt?
Til det er svaret nej. Jeg huskede forkert. Tallene er langt værre.... Se selv dette link, CASAs hjemmeside, der i 2005 afleverede denne rapport til Københavns Kommune: http://www.casa-analyse.dk/3224
Det burde være et kernepunkt i vores såkaldte velfærdsstat, at i det mindste børnene gik fri. Øjensynligt er kriminalitet rettet mod børn et tabu mindst på linje med de tusinder af kvinder, der hvert år rammes af vold. Børne-tabuet er tilmed formodentlig større.
Og jeg spørger igen: Hvad tror man egentlig, det - i en tid, hvor vi anerkender Post Traumatisk Stresssyndrom - noget sådant gør ved børnene, de fremtidige voksne, i vores samfund? Hvordan tror man egentlig synet på dem, der piner og plager en som lille vil udvikle sig senere i livet? Passiviteten er skammeligt. Og hvad værre er: Kommunerne gør next to nothing. Se bare her: http://jp.dk/indland/krimi/article1294910.ece KOM NU IGANG!! Jeg tøver ikke med at kalde det her et af de største skjulte problemer i vort samfund.
Kommentér på denne post (0)