Søren Pind

Nu skal han også trækkes igennem det - min gamle ven Løkke. Nøjagtig ligesom Anders skulle. Anders? Ja, Anders Fogh. Nøjagtig lige som Anders Fogh.

Jeg tænker naturligvis på meningsmålingen i Børsen i fredags, hvor et eller andet mindre antal end de, der støtter statsministeren, støttede Løkke som statsminister. Det er aldrig sjovt at læse den slags om sig selv, og jeg tror næppe, målingen har moret eller glædet i finansministeriet.

Men det er ligesom Anders Fogh. For jeg husker tydeligt, hvordan det under Uffe hed sig, at Anders var for kedelig, for kontrolleret, for - ja for alting og for meget til nogensinde at kunne efterfølge Venstres karismatiske formand dengang. I dag kan ingen forestille sig en anden statsminister. Og sådan går verden i ring.

Essensen, der ikke har været bemærket af nogen endnu, er, at Anders Foghs strategi er ved at lykkedes. Og det kommer vel at mærke fra en, der jo ikke ligefrem har lagt skjul på, at strategien var god men af og til forekommer mig UENDELIG langsom... Statsministeren har skabt en situation der er lig den, Socialdemokraterne var i i begyndelsen af 50erne. Dengang indledte partiet en lang march mod mange, mange år i spidsen for Danmark.

Og også dengang var der store diskussioner om levemåde og levemænd. HC Hansen brød sig ikke synderlig om Kragh og skulede også til hans levevis. Selv var HC Hansen asket og nærmest småborgerlig i sin smag. Langt fra Kraghs PH-lamper ,og skal vi udtrykke det pænt, bohemeagtige livsstil. Ikke desto mindre blev begge disse mennesker to af socialdemokraternes store, store statsministre.

Uden sammenligning, naturligvis, men dog alligevel... Realiteten er den, at Venstres formand når han selv ønsker det kan overgive magten til sin efterfølger. At denne efterfølger så vil gøre, hvad socialdemokraterne også gjorde - nemlig at blive ved med at vise fornyelse, men bevare magten til sit eget parti. Befolkningen trættes ikke af partier, den trættes af personer.

At statsministeren så sagtens kan trække det, tilmed ind i næste valgperiode, hvis det skulle være hans valg er ikke mit anliggende. Det er nemlig hans sag. Ingen andres. Men at have tilvejebragt den strategiske position for et parti der i begyndelsen af 80erne var ved at rangere på størrelse og vigtighed med de radikale - det er og bliver en magtdemonstration af skræmmende styrke.

Politisk er det det også. Hvorfor, og hvad med det liberale? Essensen er, at statsministeren har startet en opblødning af den ensartede og ensrettede offentlige sektor, så den vil ende med at blive skabt på borgernes præmisser. Og essensen er, at en skattekommission er nedsat for at sænke skatten mærkbart på den sidst tjente kroner. Alt er lagt til rette for det næste ryk. Ryk, der vil flå socialdemokraterne fra hinanden. Et ryk, der vil give den næste venstremand et fantastisk udgangspunkt for at fortsætte den liberale udvikling i Danmark.

Og den mand vil blive Løkke. Manden der som den første afprøvede en række nye måder at indrette den offentlige sektor på i Græsted-Gilleleje kommune.

Cigaretter, whisky og den slags har historisk aldrig stået i vejen for dygtige politikere. Heller ikke i socialdemokratiet. De, der bare har lidt erindring, vil vide, at indsats er langt vigtigere end en eller anden opfattelse af altid "rigtig" adfærd - som om nogen har retten til at kaste den første sten. At Løkke skulle blive et offer i denne sammenhæng er mig helt utænkeligt.

De, der har travlt med at dømme ham ude, burde læse historien og lære af den. Og samtidig erkende: Statsministerens strategi er lykkedes.

KOMMENTAR