Søren Pind

I den menneskelige civilisations historie er der flere - for ikke at sige talrige - eksempler på kulturers undergang. Romerrigets storhed og fald er en klassiker - men mindre kan også gøre det.

Årsagerne kan være flere - som i Sovjet, at man med et umuligt socialistisk system, har modvirket menneskets iboende naturkraft, og har underkuet og undertvunget friheden og fantasien. Eller - som i Romerriget eller de græske bystater - fordi dekadencen og neurotiske abstrakte fantasier tog over.

I Danmark har vi igennem det sidste år set, at det knager i det danske fællesskabs fuger og bånd. Og hvad værre er - det synes som om, det er viljen den er gal med.

Kort inde i det nye år fik vi urolighederne på Nørrebro med de værste uroligheder siden besættelsen - 800 brande over hele landet fulgte. I dag brændes daginstitutioner af i Gjellerup af mindreårige drenge, der ikke kan se det store problem i det. For hvad pokker - anklagemyndigheden har jo ladt langt de fleste brandstiftere slippe i forbindelse med urolighederne.

Vi så også, hvordan tegneren Kurt Westergaard blev truet på livet af to tunesere og en dansk-marokaner. De to tunesere blev fængslet - og vi fik alle at vide, de ikke kunne udvises, på trods af deres mordplaner, fordi det var for farligt for dem. Alligevel valgte den ene efter længere tid bag tremmer at rejse ud - dengang opgav man hans bestemmelsessted til Tunesien. Det land, det altså var for farligt at udvise ham til. For at dæmpe gemytterne, må man tro, oplyser myndighederne her til morgen, at hans bestemmelsessted er uvist. Ja right...

Den anden derimod - ham har man nu sat på fri fod. Den mand, der er medansvarlig for en genopblussen af den værste trussel mod Danmark, har vi valgt at lade blive her i landet. Han skal nyde godt af vores - misbrugte - gæstfrihed. Og Westergaard må tænke sit. Han må nu i sit eget land leve med, at en mand, der ville myrde ham, går frit rundt. Det påstås, at vi ikke kan udvise tuneseren til Tunesien, hvor hans medskyldige ellers drog ud. Det er ikke blot absurd. Det er skændigt. Og de ansvarlige må bære et tungt ansvar i denne sag.

Det er som om vi er ved at miste viljen til at være et folk. Efter det - syndfloden.

KOMMENTAR