December 2008



Warning: mysql_fetch_row(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 458

Mørket sænker sig...

9. december 2008 - 12:39

Åbnede for radioavisen på en glad morgen hvor ungerne smilede og lo, hvor badet var perfekt, hvor morgenmaden stod klar - jamen alt var godt.

Og hørte så følgende: EU har forbudt glødelamper fra 2011... En jublende klimaminister og en ekspert der påstod at el-sparepærer var ligesågode.

Hvor er det dog deprimerende, at en fornuftig og rationel tilgang til miljø - altså at selvfølgelig skal forureneren betale og ordne tingene efter sig - erstattes af et fanatisk og kollektivistisk irrationelt mørke.

Hele den nye tilgang til miljø har netop været et spørgsmål om at udnytte markedet til at fremme miljørigtig teknologi. Ville folk bruge ting, der forurenede, måtte de betale ekstra i forhold til ting, der ikke gjorde. Og sandheden er jo den enkle, at glødepæren endnu er uundværlig for mange.

Selv har jeg kun et øje, og på dette nedsat syn med - 9,25. Som min gode ven Jarl engang bemærkede, så er det skridtet før førerhund og stok:-) Men det betyder, at hver eneste gang jeg træder ind i et lokale med elsparepærer er det sværere at se. Der er mange i dette samfund, der har synsnedsættelser - noget ganske generende. De deltager ikke i jubelkoret, men vil hellere end gerne betale den ekstra pris det måtte koste i deres eget hjem for at have ordentligt lys.

Det næste er spørgsmålet om lysets livgivende funktion. For nylig viste undersøgelser at elsparepærerne dels er kræftfremkaldende, dels f.eks. fremmer vinterdepresioner.

Og afslutningsvis, så er det et brud på hele tankegangen omkring dette at vi netop skal afgiftsbelægge udledende ting således at vi fremmer lysten til at investere i ny og bedre teknologi. At gennemføre forbud i stedet betyder blot, at den gamle teknologi så bliver den eneste der er på markedet, og derfor er der ingen konkurrence og ingen grund til at udvikle nyt, der kan konkurrere med det bedste.

Sagen er dog ikke gennemført endnu. Og heldigvis har gode venstrefolk udtrykt stærk skepsis. Lad os se, om det bliver til noget. Forhåbentlig er der kun tale om en solformørkelse. De er som bekendt midlertidige...

UPDATE: Bemærke denne interessante artikel i berlingske... http://www.berlingske.dk/article/20081211/viden/81210088/

Kommentér på denne post (0)
Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/soren-pind.dk/wwwroot/modules/weblog/weblog.php on line 481

KOMMENTAR


Hvem af følgende personer, var dansker?
Niels Bohr
Martin Luther
Einstein
Gandhi
Jesus

Frem til Februar 2009      Tilbage til November 2008