Søren Pind

Det var farverige Peter Forchammer, den nu konkursramte milliardær, der i sin tid konstaterede, at da han først blev milliardær holdt alle de mærkelige spørgsmål om hans liv og levned op.

Det var også Uffe, der engang i en mørk stund betroede mig, at uanset hvad skulle man ikke være så optaget af det her og nu agtige i politik, for der gælder tyngdeloven også. "What goes up must come down et vice versa".

Og nu er der i færd med at ske for vore øjne. I dag i Berlingske kommer de længe tilbageholdte historier om, hvor dygtig en politiker, Lars Løkke Rasmussen egentlig er. Og af alle steder optræder den samme historie i Ekstra-Bladet - ganske vist noget mere patetisk (bladets journalist klynker for åbent tæppe over at Løkke angiveligt skulle være vred på ham) men nuvel (jeg kan i øvrigt ikke lade være med at trække på smilebåndet af, at på to dage er jakkesætsbestillingerne gået fra at være skræddersyet til at være strangtøj - men nu har de fleste journalister, og i hvert fald ikke ekstra-bladets, sjældent været ørne mht. påklædning...).

Sagen er den enkle, at når og hvis det sker, vil Lars Løkke Rasmussen blive en fremragende statsminister. Og de mærkelige spørgsmål vil holde op. Journalisterne vil som de altid har gjort rejse sig, når statsministeren kommer ind til sit tirsdagspressemøde. Han vil være udtryk for flere ting: For det første en triumf for Anders Fogh-Rasmussen. Hans personligt skabte ambition om at Venstre skulle overtage Socialdemokraternes rolle som de naturlige kongemagere i dansk politik vil være cementeret. Et magtskifte i en valgperiode, hvor magtens øverste embede skifter fredeligt fra den ene til den anden i det samme parti er en magtdemonstration, der ikke er set i uhørt mange år i dansk politik. Sidst det skete var i 1972. Noget, der stadig den dag i dag står stor magi omkring.  

Dernæst vil han naturligvis blive en anden statsminister end Fogh. Jeg har tidligere i disse spalter beskrevet det som forskellen på H.C. Hansen/Hedtoft og Krag. Når den socialdemokratiske partihistorie skrives er der stadig diskussion om, hvem af dem, der egentlig var de største. Men store var de begge. Jeg er sikker på, at det vil gå ligesådan med Lars.

For mig var det en berørende stund på Venstres Landsmøde, da finansministeren, tydeligvis blotlæggende sig selv for et kort sekund, for første gang offentligt reflekterede over hvem han var og hvad han kom fra. Det var så bly en berøring, en sky mand, der famlede lidt men kom igennem - igen denne link til Krag. Men tænk hvilken dynamik og fylde, Krag havde i dansk politik. Jeg forudser, at det samme vil være tilfældet med Lars.

Man skal ikke tage fejl af, at den veritable kampagne, Lars Løkke Rasmussen er blevet mødt med gennem det sidste år, har sin baggrund i, at ikke en ledende politiker på Christiansborg er ubekendt med hans enorme kvaliteter. Kunne man derfor begå et karaktermord, før ørnen fik vinger, ville det ovennævnte alt sammen være tabt. Det lykkedes ikke. Og som Nietzsche har betroet os; hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af. Oppositionen har ingen grund til glæde...

-------------------------------------------------------------------------------------

Og så et irritationsmoment: Ja, jeg medgiver og indrømmer, at det der følger nu kan forekomme noget bittert og surt. Det er det ikke ment som. For mit vedkommende er det en sorg over, at også jeg må bekymre mig over, hvilket København mine børn - og unge som sådan - færdes i. Jeg tænker her på den stigende forråelse og de skudvekslinger, der er ved at blive en daglig foreteelse i København.

Alt hvad jeg forudskikkede i min valgkamp i 2005 er desværre blevet til virkelighed. Hver og en ting. Og selv om folk har kunnet se det komme, er der intet sket.

Hvorfor er der ikke gennemført lovgivning, der udviser udlændinge der bærer våben? Hvad er det, der forhindrer dette, når Folketinget konstant tilkendegiver, at ville støtte f.eks. sådant et tiltag?

Det er ikke nok. For at standse disse ting skal nul-tolerancepolitikken indføres, som jeg beskrev fyldestgørende i min blog den 25 marts i fjor. Det er en helhed, der skal til. Men signalet om udlændinge og våben må sendes. Nu. For der skydes i Københavns gader. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange af de der skyder, har udenlandsk statsborgerskab. Det er utåleligt.

KOMMENTAR