Søren Pind

For første gang i mit liv har jeg oplevet en fagforeningsformand være modstander af, at han skal have flere medlemmer. Formanden for politiforeningen gik af mig uransagelige årsager imod mit forslag om 500 flere politibetjente i København. Som Groft Sagt i Berlingske i dag glimrende gør nar ad, er det godt nok et pudsigt standpunkt.

Også politidirektøren klynker over at blive blandet ind i valgkampen. "Vi skal argumentere pænt overfor finansministeren for at få flere folk"...

Nu har vi igennem lang tid hørt på via lokalrådet, hvor kommune og politi mødes, at der mangler politifolk. Borgere konstaterer det konstant når de ringer til politiet, og svaret lakonisk lyder "vi har ikke tid.  Vi må prioritere"... også til ganske alvorlige forbrydelser.Og når så temaet bliver en naturlig del af den politiske prioriteringsdebat til valget, vælger man at gå Ritts og Socialdemokraternes ærinde.

Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Sagen er meget enkelt den, at København - sammen med en række andre tiltag - for at sikre tryghed på gaderne, har brug for mere politi. Sagen er den, at bandekriminaliteten griber om sig - og de rene sociale løsninger der foreslås har vi prøvet i årevis. Sagen er den, at jeg har erklæret mig villig til, at kommunen også er medfinansierende på politiforøgelsen.

Vi skal have forøget tryghed - og så er der altså ikke rigtig råd til de fine fornemmelser om valgkamp og hvilke borde man skal sidde ved. Problemerne skal løses. Som sagt.

KOMMENTAR